Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
blade og saaledes drive kunstig sopavl synes at være en lidt dristig
hypothese. Men hvilken end den anvendelse er, som gjøres af de
afskaarne bladstykker, saa er ialfald det sikkert, at »bladklipperne«
er planteverdenens farligste hende i det tropiske Amerika. Der er
derfor ogsaa udstedt love med det formaal at udrydde dem, hidtil
uden nævneværdig virkning.
Imidlertid er det ikke alle planter, som i lige høi grad lider
under disse myrers efterstræbelser, og det er heller ikke alle
myrearter, der er farlige for vegetationen. Lige farlige som bladklipperne
er for planteveskten, ligesaa farlige er forskjellige rovmyrer (særlig
arter at slegten eciton) for insektverdenen idethele og saaledes
ogsaa for sine planteødelæggende slegtninger. Et træ, beboet af
■disse rovmyrer, har derfor i disse en sikkerhedsvagt, som er yderst
virksom til at holde andre insekter — og særlig da bladldipperne —
borte. Det kan derfor ikke overraske os, at vi ogsaa i det tropiske
Amerika finder eksempler paa »myrmecophili«, som man kalder
det, finder planter, som forat knytte rovmyrerne til sig indretter
boliger til dem og tildels endog leverer dem føde.
I virkeligheden leverer den amerikanske flora os nogle af de
smukkeste eksempler paa association mellem myrer og planter.
Dette gjælder særlig nogle arter af slegten cecropia, træer, der
er yderst almindelige baade i urskovene og i den saakaldte
»capo-•eira« — nyskov, fremvokset paa steder, hvor urskoven er ødelagt.
Cecropierne eller imbaubatræerne, som de kaldes i Brasilien,
dannes af lodrette, glatte, meget slanke stammer, der hæver sig
i veiret fra et system af korte luftrødder. Hos den art, vi
her skal behandle (c. aclenopus), bærer stammen oventil nogle faa
udelte grene, der staar horizontalt ud Ira stammen, men et stykke
fra grunden er bøiede skarpt opover, saa træet faar udseende af
en umaadelig kandelaber. I spidsen af grenene og stammen sidder
der store, haandformig delte blade, af hvilke der forøvrigt paa hvert
træ er temmelig faa. Saameget nødvendigere er det derfor, at de
-er beskyttede mod bladklipperne, der har særlig yndest netop for
imbaubabladene. Denne beskyttelse ydes af myrer.
Kommer man til at støde lidt heftigt mod et saadant træ, saa
kommer der øieblikkelig en stor flok modige myrer frem og
anfalder forstyrreren. Det er derfor ikke nogen let opgave at fælde
■en imbauba og endnu vanskeligere er det at faa træet nøiere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
