Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
men til en stor stat med fælles interesser, hvoriblandt den at
forsvare den fælles bopæl mod ødelæggelse ikke er den mindst vigtige.
Allerede i det, vi hidtil har beskrevet, gjør der sig merkelige
tilpasninger gjældende. Det tynde sted i ledvæggen er udentvil
tilblevet med den bestemte hensigt — forat tale figurligt — at
myrerne skal have anledning til at komme ind i de lukkede led.
Derfor mangler ogsaa denne fortyndelse i ledvæggen hos de arter,
der har andre forsvarsvaaben mod bladklipperne og derfor ikke har
nogen interesse af at omdanne sine stammer til myretuer. Og
den eiendommelighed, at saarranden, der lukker for den af
dronningen borede aabning, forlænger sig til en vorte, som vokser ind
i kammeret, tør vi visselig opfatte som en yderligere tilpasning,
der i tidens løb har udviklet sig af hensyn til de nyttige gjæsters
velbefindende.
Men endnu videre strækker planten sig i sine bestræbelser forat
knytte sin myrevagt til sig og gjøre den effektiv.
Betragter man en af myrer beboet imbauba, saa vil man
bemerke, at de flittige arbeidsmyrer ikke alene vandrer fra
indgangs-aabningerne — der altid ligger i de øvre led, da myrerne lader de
nedre vokse til for ikke at have for meget at vogte paa — man
vil se, at myrerne ikke alene vandrer frem og tilbage paa den del
af stammen, der ligger nedenfor disse aabninger, men at de ogsaa
vimser omkring paa den hoiereliggende del af stammen og vandrer
ud paa grenene. Alene herved er det muligt for dem at holde
stadigt opsyn med bladene og opdage mulige fiender, før de har
faaet tid at gjøre skade. Men hvorfor gjør de dette? At det ikke
er af rent platonisk interesse for planten er selvsagt — aldrig har
der i dyre- eller planteriget udviklet sig en legemsindretning eller
et instinkt, der ikke var strengt egoistisk.
Betragter man de flittige arbeidsmyrer nøiere, saa vil man se,
at deres ærinde i toppen af stængelen og grenene er at besøge
grunden af bladstilkene, der paa et rum af nogle kvadratcentimeter
(de pudelignende fortykkelser paa fig. i) dækkes af et brunt,
fløiels-agtigt overtræk, dannet af fine haar. Indimellem disse haar sidder
der, paa træer som ikke beboes af myrer, talrige pære- eller
eg-formige legemer, som ser aldeles ud som insekteg, saameget mere
som de oftest ligger ganske løst mellem haarene og derfor ved den
mindste rystelse falder af. Paa de træer, som beboes af myrer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
