- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 13de aargang. 1889 /
210

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210

Med rivende hastighed satte strømmen os vestover ind i et bredere
isbelte, hvor den forandrede retning og førte os ret fra land hurtigere,
end vi kunde arbeide os frem i isen. Var vi ikke bievne opholdte ved
den knækkede baad, var der sandsynlighed for, at vi kunde have naaet
indenfor det belte, hvor strømmen var mest rivende og ind i de
roligere vande under land; nu blev tiden, da det netop gjaldt, spildt.
Da vi endelig atter var færdige til at gaa videre, var det for sent; isen
var saa tæt, at man ingen vei kunde komme mellem flagerne; at trække
baadene over isen lod sig heller ikke godt gjøre, da flagerne var for
smaa. For at gjøre alt fuldstændigt begyndte det at skylregne. Her
var foreløbig intet andet at gjøre end sætte telt, krybe i soveposerne

og tage den søvn, som nok kunde smage efter 15 timers vedholdende

arbeide i isen; klokken var allerede 10 om formiddagen den 18de juli.

Mens man sov, maatte en altid gaa vagt for at purre ud for
det tilfælde, at isen skulde aabne sig, saa vi kunde komme videre.
Men isen aabnede sig ikke saa meget, og regnen holdt ved; vi kunde

sove længere, end vi havde lyst; vi var allerede inde i den forkjerte

strømsætning.

Hastigheden af den strøm, vi her var komne ud for, var betydelig
større, end nogen tidligere har tænkt sig. At der var strøm, vidste
man vel, jeg havde ogsaa regnet dermed; men havde jeg havt anelse
om dens virkelige styrke, da havde jeg vistnok gaaet anderledes tilverks.
Jeg havde da sat ind i isen betydelig østligere, ret ud for Kap Dan,
og ved at arbeide indover tvers paa strømmens retning vilde vi efter
al sandsynlighed være naaede gjennem isbeltet, førend vi endnu af
strømmen var førte ud forbi Sermilikfjordens munding og ind i det
bredere isbelte paa dennes vestside, hvor strømmen tørnede og satte
sydefter. Vi vilde da, som ventet, i god orden være komne i land
den 19de Juli og kunde have valgt vort landgangssted, hvor vi havde
lystet. Som det nu var, skulde vi kun faa se, hvor godt vi kunde
have havt det; vi skulde faa se det aabne vand paa indsiden af isen,
se stenene paa bredden derinde: en time eller to i godt farvand, og vi
vilde have været i land. Den skjæbnens vilje var nu en gang, at vi
skulde naa land paa sydligere bredder.

Først efter henved et døgns ophold i teltet, hvor vi havde stadigt
arbeide med at holde vandet ude, som øste ned over os, aabnede isen
sig atter såa vidt, at vi med fornyet mod og fornyede kræfter kunde
arbeide mod land. tljennem en letning i taagen kunde vi se landet
ved Sermilikfjorden; vi er komne langt fra det, maaske 4 mil; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1889/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free