Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2l8
m. under havets overflade; mens imod syd flodbredden er besat af
høiovne, Bessemer staalovne, støberier og andre verker for bearbeidelsen
af jernet. Paa jernveiene ruller knagende waggons belæssede med kul
og kokes, jernerts, raajern og staal. Længere ind i landet breder byen
sig med sine gader, sine taarne og sine kirkespir.
Efter La science illustrée ved F. U.
Flammeudbrud paa solen. Det er bekjendt, at der fra den med
glødende dampatmosphære omgivne soloverflade udskydes flammetunger,,
der særlig kjendelig iagttages paa solranden og gaar under benævnelsen
protuberanser, og at disse som andre fremtoninger paa solen er
underkastede en vis periodicitet baade i tid og sted.
For tiden befinder solens aktivitet sig midt i en minimumsperiode,
og paa en saadan tid er ingensinde før lignende fremtoninger iagttagne,
som de to yderlig heftige udbrud, om hvilke astronomen I. Fenyi har
indsendt en beretning. Det første udbrud iagttoges paa solens østlige
rand den ’ 5te september 1888 imellem kl. 5 og 6 aften (middeltid
Kalocsa, Ungarn). Protuberansen havde en blændende glans, steg
til en høide af 151 buesecunder over solens rand, og udskjødes
med en hastighed af indtil 17 1 km. i secundet; dens sydligste arm bestod
af metalliske dampe. Flere maaneder før dette udbrud var hele
soloverfladen fuldkommen rolig, og efter det indtraadte den samme ro paa
udbrudstedet. Det andet endnu større udbrud fandt sted dagen
derefter den 6te sept. kl. n.49 form. og det næsten paa samme sted.
Denne protuberans steg til en høide af 158 sec., d. v. s. over V12
sol-diameteren. Dens stignings middelhurtighed var 296 km. i secundet,
og hele fremtoningen varede omtrent 14 minuter. Derpaa indtraadte
der atter fuldkommen ro.
Efter en beretning til Academie des Sciences ved F. U.
Nicaragua-kanalen. Naar nordamerikanerne har været
misfor-nøiede med Panama kanalen, det store arbeide, som franskmanden
Ferd. Lesseps desværre har maattet afbryde af mangel paa fornødne
midler, saa er det ingenlunde, fordi de har noget imod en
kanalforbindelse mellem Atlanterhavet og det stille hav, hvorved skibene
kunde fritages for at omseile Kap Horn. Derfor fremkommer stadig
paany de nu alt gamle forslag om en kanalforbindelse, der for en del
af sit løb benyttede Nicaraguasøen. Det seneste forslag hidrører fra
H. C. Taylor af de Forenede staters marine. Den foreslaaede kanal er
ikke i niveau, som Panamakanalen oprindelig skulde have været,
men en kanal med sluser. Nicaraguasøen, hvis vand skal forsyne
kanalen, ligger med sin overflade 38.5 m. over det stille hav og 36.5.
m. over Atlanterhavet. Af de 272 km., som udgjør længden af denne
forbindelsesvei, falder de 91 paa søen Nicaragua, 135 paa tildels seilbar
strømløb, mens der maa anlægges kanal 46 km.s længde. For at
udjævne forskjellen imellem indsøens overflades høide og begge havene
maa der opføres 6 sluser, 3 til hver sin side af søen. Nicaraguasøen
udgyder sig i Atlanterhavet ad St. Juan floden, en strøm, der uagtet sin
forholdsvis ringe dybde endnu ved slutningen af den tørre aarstid har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
