Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Men længe tør den sidstes umulighed var fastslaaet, har planen om
ved kunst at aabne en forbindelse imellem Atlanter- og det stille hav
været gjenstand for mange overveielser, og talrige er de forslag, der er
fremkomne. Foruden Lesseps Panamakanal, hvor en jernvei alt i flere
aar har været anlagt, har man projekteret en kanal igjennem
landsnævringen Darien; og ligeledes længere mod syd i det nordvestlige
Columbien ved at forbinde Rio Atrato, der falder i det atlantiske hav,
med Rio Choco, der falder i det stille hav. Imod nord i det sydlige
Mexiko er der ogsaa foreslaaet en forbindelseskanal igjennem
land-snevringen Theuantepec imellem floderne Chimalapa, der falder i det
stille hav, og Huasacualco, der udgyder sig i Campechebugten.
Forbindelsen ad Nicaraguasøen og floden San Juan har dog givet
anledning til de fleste forslag, hvis væsentligste afvigelser bestaar i
for-bindelsesmaaden imellem Nicaraguasøen og det stille hav.
Mens Louis Napoleon var fange paa slottet Ham, foreslog han i
1846 en forbindelse imellem Nicaraguasøen til den noget nordligere
liggende Managuasø og derfra ad en kanal til floden Real og
Fonseca-bugten. Andre har foreslaaet kanal fra Managuasøen til havnen Realejo
forbi staden Leon, eller noget sydligere fra samme sø til havnen
Tama-riada. Da imidlertid Managuasøens overflade liger over 47 m. over
det stille hav vilde der for den omvei fordres flere sluser, der kan
undgaaes ved den direkte vei fra Nicaraguasøen til det stille hav.
I 1848 fremkom prof. Andreas Ørsted (brodersøn af Hans Christ.
Ørsted) fra Kjøbenhavn efter sin botaniske ekspedition i Mellemamerika
med et forslag om en kanalforbindelse ad Sapoafloden til Salinas, ogsaa
kaldet Bolanosbugten. Dette projekt synes senere at være optaget af
franskmanden Felix Belly og støttet af Thomé de Gamond, den ingeniør,
der senere gjorde sig bekjendt ved sit geniale udkast til en undersøisk
tunnel imellem England og Frankrige; men enten det, som det hedder i
en indberetning i sin tid fra den engelske konsul i Nicaragua til Lord
Palmerston, var frygten for at vandmængden i den lille Sapoaflod ei
skulde være tilssrækkelig til at forsyne de to der projekterede sluser og
kanalen, eller det, som der ogsaa angives, var stridighederne imellem
republikerne Costa Rica og Nicaragua, der foranledigede opgivelsen af
denne plan, saa har spørgsmaalet senere ikke været reist i denne form.
Nordamerikaneren H. C. Taylors ovenbeskrevne projekt er egentlig
kun en modifikation af denne og andre alt tidligere fra spaniernes side
fremkomne forslag.
Hvorvidt han med hensyn til udførelsen vil være heldigere end sine
mange forgjængere faar fremtiden vise.
Efter La science illustrée og E. G. Squier: The proposeel
inter-ocean canal ved L. U.
Et interessant vidnesbyrd om landets stigning ved
Altenfjorden. For 50 aar siden lod lensmand M. Klerk ved Bossekop i
Alten hugge ind tre jernbolter i tanglinien (tangens øverste grænse).
Meddelelse herom findes i et brev til daværende lodsdirektør Lilhiehöök
indtaget i det svenske Øfvers af Vet.-Akad. Forhandl. 1845 (anført af
Holmström i Vet.-Acad. Handi, XXII no. 7 Stckh. 1888 s. 22 og 83).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
