Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
dels skrive sig fra, at en del af dem, man har spurgt, saa underligt
dette end kan synes, virkelig ikke har ændset utvilsomme
forandringer, dels fra, at spørgsmaalene ikke har været lagte ordentlig tilrette
for dem eller at deres svar er bievne mistydede. Det er nemlig
ikke hver mands sag at kunne samtale paa en saadan maade med
vore fiskere, at der resulterer noget reelt af samtalen — der skal
dygtighed til at spørge fornuftigt, ikke mindst i her omhandlede
tilfælde.
Næst efter de levende vidner har vi saa de historiske
mindesmærker. Deres vidnesbyrd er jo upaavirket af alle bihensyn, det
gjælder kun at opfatte det, de har at fortælle, rigtigt. Dette er
heller ikke altid saa let.
Som det vil være »Naturen«s læsere bekjendt, reistes
spørgs-maalet om Skandinaviens stigning først af Celsius paa en saadan
maade, at det vakte opmerksomhed ogsaa i videre kredse. Dette
var i 1743.
Den første, som omhandler spørgsmaalet for Norges
vedkommende, er ligeledes en svensk mand, prof. Kalm. Han var i 1748
i Norge og sendte herfra et brev til videnskabsselskabet, i hvilket
han afgiver »berättande om vatnets aftagande i Norige«. Han siger,
at han har været meget omhyggelig i at indhente gamle lodsers
erklæring i dette punkt. Størstedelen har med bestemthed svaret,
»att de aldrig märkt, det vatnet här på samma sätt så aftagit, som
i öster-Sjön ock Bohus-Län«.
Kalm var kommet til Norge med den overbevisning, at landet
ogsaa her, ligesom i Sverige, steg, eller som det efter datidens
opfatning lød, vandet sank; men efter at have hørt lodsernes
oven-citerede udtalelser, var han nær ved at forandre anskuelse. Men
saa var der nogle meget gamle mænd, som erklærede, at
smaa-klipper, som i deres barndom laa under eller i vandskorpen, nu ved
middels vandstand viste sig noget over denne.
Ligesom alle forskere i den tid og endnu langt senere betragtede
ogsaa han under et alle de merker, som godtgjør en stigning, hvad
enten disse merker henpeger paa en stigning i tidligere geologisk
periode eller i den historiske tid. Vi har dog her kun at holde os
til vidnesbyrd om stigning i den historiske tid.
Kalm beretter videre, at »en häderlig man i Christianssand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
