Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 67
Noget lignende er tilfældet ved Krigsholmen, hvor dog
grunden er fast klippe. Forholdene paa Giskø og Vigerøen synes
at tale mod en stigning.
Paa Agdenæs ved indløbet til Trondhjemsfjorden findes
levninger af det af kong Øistein i det I2te aarhundrede foretagne
havneanlæg. Keilhau siger, at her »kan man overtyde sig om, at
høideforholdene mellem hav og land for denne egns vedkommende
er forblevne uforandrede i de sidste secler.«
Et meget sterkt bevis mod en hævning er Munkholmen ved
Trondhjem. Denne holme, som kun hæver sig lidet over sædvanligt •
flodmaal, er kjendt fra gammel tid under navnet Nidarholmen.
Under Knut den store for 800 aar siden blev der bygget et kloster;
men havde holmen dengang ligget om end kun faa fod lavere, vilde
her ikke have været areal nok for et kloster.
Munkholmen ligger ud for Ladehammeren. Schøning antager,
at den rimeligvis har staaet i forbindelse med denne ved en række
blindskjær, som i nordøstlig retning strækker sig fra Munkholmen
til hammeren. Disse skjær findes endnu som blindskjær.
Everest, som bereiste hele kysten fra Trondhjem til Nordkap,
kom ikke til fuld vished om, hvorledes det virkelig var med det
indbyrdes forhold mellem land og hav. I begyndelsen var han mest
tilbøielig til at antage en stigning af landet og bestyrkedes heri »af
alle, som han talte med om denne gjenstand, søndenfor Lofoten.«
L. v. Busch siger, at troen paa en formindskelse af vandet
ikke er almindelig blandt Nordlands beboere cg bemerker tillige, at
dersom landet her steg i samme grad, som det efter Celsius’s
maalinger gjør i Sverige, ca. 40 tommer i et aarhundrede, saa maatte
slige flade øer som Tjøtø og Sør Herø paa Harald Haarfagres tid
for den største del været dækkede af havet. Men nu ved vi med
vished, at det modsatte har været tilfældet.
Heller ikke Keilhau kom under sin reise til noget bestemt
resultat for Nordlands vedkommende.
Som hovedresultat kommer Keilhau til, at det er »en ikke ganske
forkastelig formodning, at nogen hævning af landjorden i dette
tidsrum (den historiske tid) har fundet sted i Norge.«
Han antager det for sandsynligt, at stigningen har været ujevn.
(Forts.) T. Ch. Thomassen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
