Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
for en fisk, der, saaledes som denne, ofte skal tilbringe lang tid oven
vande. Hele kroppen med undtagelse af bugfladen og halen er klædt
med benplader, som danner et slags rigt smykket pandser. Straks
bagenfor baglemmerne smalner kroppen sterkt af til en hale, som ender
med en kjødfuld halefinne. Langs ryggen findes resterne af rygfinnen
som 3 eller 4 smaa pigger.
De til andre dyrs lemmer svarende finner, brystfinnerne og
bugfinnerne, frembyder imidlertid de interessanteste afvigelser fra, hvad man
ellers forefinder hos fiskene.
Brystfinnerne, som er temmelig smaa og ligger paa bugsiden, ser
ud som smaa, tynde fødder og ender i en bredere, kjødfuld,
haandfor-met flade. De kan kun udføre en slags bevægelser, nemlig forfra bagud.
Bugfinnerne er i end høiere grad omdannede. De gaar ud fra
siderne, er saa først rettede nedad, derpaa udad og opad og ender i
en bred og kjødfuld haandformet flade. Denne bygning er altsaa
fuldstændig forskjellig fra almindelige finners, der er som bygningen af
virkelige lemmer. Disse bugfinner kan som følge heraf ikke være
tjenlige til svømning, men alene til gang, saaledes som baglemmerne hos
skrubtudsen.
Ogsaa halefinnen viser sig mere indrettet paa at støtte en gaaende
eller hoppende bevægelse, end paa at tjene til svømmeredskab.
Man ser saaledes, at alle afvigelser er rettet mod et og samme
maal, det at gjøre lemmer, som egentlig skulde staa i en svømmende
bevægelses tjeneste, skikkede for en ganske anden bevægelse.
L. Guénot i La Nature.
Mindre meddelelser.
Fælles tidsregning og telegrafi. I La Nouvelle Ttevue henvender
Tond in i sig til repræsentanterne for de statsmagter, som har opfordret
ham til at arbeide for en fælles tidsmaaling, med den bøn, at de ville
formaa de respektive regjeringer til at benytte en af de talrige
internationale kongresser, som iaar vil blive afholdt i Paris, til snarest at enes
om en fælles udgangs meridian, samt, for al international telegrafering
og telefonering, om anvendelsen af en fælles tidsbestemmelse i forening
med den lokale. Paa en tid, hvor videnskabernes fremskridt stiler
hen-imod fælles enhed i al slags maal, vil en saadan bestemmelse ei ret
længe kunne udsættes, saa meget mindre, som alene praktiske hensyn
kræver den. Saaledes vil telefonering til fjernere egne utvilsomt blive
gjennemført; men dens praktiske benyttelse vil være meget hindret, med
mindre der findes en nøiagtig og almindelig kjendt beregning om
tidsforskjellen paa de forskjellige steder.
En nødvendig betingelse for en saadan fælles tidsbestemmelse er
den, at den maa beregnes fra en for alle fælles meridian. Videnskh-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
