Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
enkelte dele af vort land i den historiske tid, og vi skal derfor
omtale dem med nogle ord.
Endnu for halvhundrede aar siden var det netop saavidt, at
man vidste, der fandtes helleristninger i Norge. I de senere aar
har man imidlertid faaet vished for, at helleristninger i virkeligheden
forekommer endog i meget stort antal i en enkelt del af Norge,
det sydlige af Smaalenenes amt.
Helleristningerne forekommer her, som ogsaa ellers almindeligt,
stadig i nærheden af vand, ved havet eller ved bredden af indsøer
eller elve.
Det synes af de, væsentlig af adjunkt Arnesen foretagne
undersøgelser, at fremgaa, at ristningerne oprindelig maa have ligget endnu
nærmere ved søen end nu er tilfældet. Det har nemlig vist sig,
at ingen af disse smaalenske ristninger findes under en høide af
ca. 24 m. over havet. I denne høide forekommer de derimod hyppigt.
Arnesen mener nu, at ristningerne, dengang de indhuggedes, laa
lige i stranden saaledes at landet siden indhugningstiden er steget
over 20 m.
Efter hvad vi fra andre kanter af vort land ved, synes det altsaa
at fremgaa, at der i Smaalenene maa have fundet en betydelig
sterkere stigning sted end i den vestlige del af Norge.
Paa den nærliggende svenske kyst, altsaa i Bohuslen er ogsaa
de forandringer, som muligens har fundet sted i forholdet mellem
hav og land studeret, og man er ogsaa der blevet opmerksom paa
ting, som taler for en stigning af landet efter dets bebyggelse. At
en stigning engang i en mere fjerntliggende tid har fundet sted
saa-vel i Norge som i Sverige er man forlængst paa det rene med. En
svensk forsker, EmilEkhoff, som har undersøgt disse forhold, udtaler
sig blandt andet saaledes: »Frågan, huruvida denna rörelse (den,
som vi tidligere har omtalt som forhistorisk og som har sat sine
merker i skjælbanker, strandlinier o. s. v.) afstannat redan fore
menniskans bosättning härstädes eller med andra ord, om de första
invandrarne funno det nu varande förhållandet mellan land och haf,
är emellertid ett spörsmål, som fornforskningen ensam ej kan besvara.
Möjligen kan den dock gifva ett bidrag til frågans lösning.«
Han paapeger da, at af de 15 faste mindesmerker fra stenalderen,
som findes i Quille, 12 ligger i en afstand af omtrent T km. fra
den nuværende strand. Intet ligger nærmere kysten. En linie, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
