Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
sig til ro og tager ikke mere nogen føde til sig; den spinder ofte et
hylster af fine silketraade om sig og forvandles til puppe. Puppen
kaldes urigtig for myreeg. Naar saa dyret er blevet forvandlet indenfor
puppens hud, sprænges tilslut hylsteret, og det fuldtfærdige insekt
kommer frem.
Myrerne deles i tre gupper: formicider, som mangler braad og
har en-leddet skaft; po ner i der, som har braad og en-leddet skaft,
samt myrmi cider, som har braad og to-leddet skaft mellem bagkroppen
og brystet.
Til den første gruppe hører blandt vore arter den store
hestemyre, som bygger i træstubber, tuemyren, som er bekjendte for sine
store tuer, den sorte og den røde myre og den gule jordmyre m. fl.,
som bygger dels i træstammer, dels i jorden, under stene, i tuer o. s. v.
Den anden gruppe er sjelden i Europa. Hertil hører visit myren
i Vest-Afrika, som mangler faste boliger, og som ved nattetid gaar ud
paa rov.
Til tredje gruppe, som omfatter de fleste arter, hører blandt andet
edder myr en (indenlandsk) og en mængde udenlandske arter, om hvilke
mere senere. De saakaldte hvide myrer eller ter miterne, som er
almindelige i den hede zone, og som i sin levevis stemmer overens med
myrerne, hører ikke hid, ikke engang til de netvingedes orden.
Myrerne lever i samfund, ligesom nogle andre insekter, som bierne,
humierne, hvepsene og termiterne. Deres samfund kan sammenlignes
med velordnede menneskelige stater, og i mange maader viser de, som
vi skal se, en overraskende lighed med menneskelige samfund af
forskjellige slags. Myrerne synes til og med at være modne for selvstyre
og at have løst selvstyrets vanskelige problem, idet alle
samfundsmedlemmerne viser en mønsterværdig enighed og stræver med den mest
beundringsværdige uegennytte kun for det almene bedste; enhver har
ogsaa sin faste beskjæftigelse, og der raader en bestemt arbeidsordning
og arbeidsfordeling. De er ogsaa med nogle undtagelser socialt
ligestillede med hverandre. (Undtagelserne gjælder slaverne og kanske
officererne). Et myresamfunds medlemmer kan gaa op til 20,000, men alligevel
kjender de alle hverandre. De udgjøres af vingede hanner og hunner,
som sjelden eller aldrig gaar ud, men tilbringer sin tid i magelighed og
dovenskab, af vingeløse arbeidere, og undertiden ogsaa af vingeløse
soldater. I nogle arters samfund findes endog slaver, som da altid
er individer af andre arter. Arbeiderne og soldaterne maa ansees
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
