Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
i hinanden, dannede den bro, som den øvrige arme gik tørskoet over.
Brobyggerne søgte derpaa, skjønt ofte uden held, at naa fast land.
Myrevenner kalder man mange dyr, mest insekter, som lever i
myrernes boliger. Fra Tyskland er lige til 300 insektarter kjendte som
myrevenner. Hos tuemyren lever 100 arter og hos lasius fuliginosus 150
arter. Nogle lever der kun som larver og pupper, som f. eks. guldbillen,
hvis larve fortærer de hensmuldrende træbiter i tuens nedre dele, men
de allerfleste biir der hele sin tid og er fuldstændig afhængige af myrerne.
Selv et og andet høierestaaende dyr, som cæcilia lumbricoides, der
tilhører ormepuddernes orden, lever i myretuer. Nogle insekter findes baade
i og udenfor myrernes boliger. Blandt disse maa først nævnes
bladlusene. Disse smaa d_vr, som er saa vel kjendte af alle havedyrkere,
udsondrer gjennem to rør paa bagkroppen en sød vædske, som myrerne
liker svært godt. Myrerne opsøger derfor bladlusene og kjærtegner dem
paa en egen maade med følehornene, saa at de giver fra sig den saa
meget yndede saft. For at faa fat paa denne saft er det, at myrerne
saa ofte besøger frugttræernes kroner. Men ifølge nøiagtige undersøgelser,
især af P. Huber, gives der andre myrer, de gule jord myrer
(formica flava), som ikke nøier sig med denne maade at faa fat paa
lusene, men som fører dem ind i sine boliger og holder dem som
husdyr, idet de vel vogter sig for at gjøre dem nogen skade. Denne art
myrer bor i tuer, og viser sig sjelden ude. Den underholder hjorder
af bladlus, ligesom menneskene holder kjør, og lever udelukkende af
dem. Bladlusene sidder paa de i boligen nedhængende rødder og flyttes
af sine vogtere fra den ene rod til den anden, for at de altid skal have
nok af føde. For at faa dem til at trække snabelen ud af den rod,
hvorpaa de sidder fast, kjærtegner myrerne dem en stund med
følehornene. Ligesaa omhyggelige som de er for disse sine melkekjør,
lige-saa godt passer de paa lusenes eg og unger og forsvarer dem mod
deres fiender. Eggene samles op i særegne kammere. De beskytter
altsaa og drager omsorg for bladlusene allerede i deres tidligste
ungdom — mens de er fuldstændig unyttige — som det synes med den
beregning, at de vil kunne faa nytte af dem senere. Nogle myrer
holder endog andre aarevingede insekter (hemiptera) som husdyr for deres
søde safts skyld. Atter andre myrer bygger af ler en særskilt stald for
lusene omkring de stilker og blade, hvor de i mængde opholder sig, og
sætter denne sidebygning i forbindelse med byen ved overdækkede
gange. Ofte pleier de at føre myrelarver til disse stalde, forat de direkte
kan skaffe sig bladlusenes kostelige saft. Hvis myrerne flytter til et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
