Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
vede fra andre myrearters boliger. Man kjender idetmindste tre
europæiske arter, som holder slaver: polyergus rufescens og
strongylog-nathus testaceus, som forekommer i Syd- og Mellemeuropa, samt formica
sanguinea, som findes ogsaa i Skandinavien. Den førstnævnte art røver
arbeideryngel fra formica fusca og fra formica cunicularis, som, fordi
de begge er sorte, meget passende kaldes negermyrer. Den anden art
røver arbeideryngel af eddermyren. Den tredie holder arbeidere af
begge de førnævnte negermyrer og — omend sjeldnere — af en tredie
art, lasius aliemis; den udfører dog sammen med slaverne alle arbeider og
forsvarer boligen tappert. At disse myrer er mindre afhængige af sine
slaver kommer vel hovedsagelig af, at deres munddele er mere
udviklede. De drager ogsaa paa en maade omsorg for sine slaver, thi
naar der er fare paafærde, bærer de dem ned til tuens sikreste rum.
Begge de to andre slaveholdere, og især den saakaldte
amazonemyre, udretter intet andet arbeide end krigstjeneste, hvilket vel neppe
kommer saameget af træghed og dovenskab som af, at deres munddele
ikke duer til almindeligt myrearbeidederimod er deres syllignende kjæver
særdeles skikkede til at gjennembore fiendens hoved. Slaverne maa
her ikke alene bygge boligen, skaffe føden og passe baade sine herrers
egne og de røvede larver og pupper, men de maa ogsaa made sine
herrer, baade hanner, hunner og arbeidere, ja til og med bære dem
omkring i boligen. Ved flytningen til en ny stad maa slaverne bære
baade eggene, larverne og sine herrer. Huber, som først iagttog disse
merkelige forhold, omtaler et interessant forsøg. Han indestengte i et
glaskar tredive amazonemyrer med larver og pupper af deres egen art,
samt nogle pupper af negermyrer. I karret havde han noget honning,
men uagtet myrerne kun behøvede at gaa nogle faa skridt for at faa.
føden, brød de sig slet ikke om det og tog heller ikke vare paa
larverne eller pupperne. Inden to dage var de fleste døde af sult, og de
øvrige yderst matte. Da slap han ind en eneste negermyre. Den
begyndte straks at skaffe orden i det hele, gravede huller i jorden til
larver og pupper og madede med stor iver de myrer, som endnu var
ilive.
Slaveholderne drager paa vikingtog flere gange om aaret i velordnede
tropper for at skaffe sig slaver. Undertiden maa de levere haarde slag,
før deres foretagende lykkes, men som oftest overrumples negermyrerne
af angrebets heftighed, og da trænger røverne ind i det indre af
boligen og bortfører i store mængder de beseiredes larver og pupper, som
derefter overlades til de slavers omsorg, som allerede befinder sig i
kolonien. De vogter sig vel for at tage han- eller huneg, som ei vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
