Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
en virkelig racekrig, som ikke slutter, før den ene part er fuldstændig
udryddet. Undertiden har man lagt merke til, at de i striden
underlegne — grebne af forskrækkelse — flygter over hals og hode; i andre
tilfælde har man seet dem sende bud efter forsterkning, som snart
indfinder sig; undertiden erklæres krigen pludselig for ophørt, og et
neutralt grænsebelte optrækkes mellem de stridende; dette belte vover ingen
af parterne at overskride. Krigsførelsen er forøvrigt ikke ens hos de
forskjellige arter. Vi skal her give nogle skildringer af myrernes
kampe.
Moggridge omtaler en krig mellem to samfund af den førnævnte
■atta barbara. Denne krig varede fra 18de januar til den 4de marts,
altsaa i 46 dage; en anden varede i 31 dage. Et tog af myrer, lig
et sædvanligt høstningstog, naaede fra boligen til en anden tue, som
laa 4.7 m. derfra og noget lavere. Nogle myrer bar frø, andre ikke.
De fleste, som bar frø, gik til den øvre bolig, nogle faa frøbærere gik
til den nedre. Her og der opstod haandgemeng, idet en myre tog fat
i et frø, som blev baaret af en anden, og søgte at fratage den det,
hvorved ofte den sterkeste førte med sig til boligen baade frøet og dets
bærer, som ikke vilde slippe sin byrde. Undertiden kom en tredie
myre eller endnu flere til, greb og lemlestede en af de stridende, som
dog, tiltrods for lemlestelsen, holdt fast og gjorde modstand, til og med
efter tabet af en saa vigtig del som hele bagkroppen. Kunde nogen
af dem saare den andens følehorn, saa slap den øieblikkelig taget,
overvældet af smerte. Ved fortsatte iagttagelser blev det klart, at
ind-vaanerne i den øvre bolig holdt paa at udplyndre den nedre, og at
•dennes beboere søgte at stjæle tilbage, hvad de kunde. Dette lyk*
kedes dog sjelden, thi selv om en af de beseirede myrer var saa
heldig at føre tilbage med sig et frø fra røverborgen og undgik alle farer
paa veien under den seks minutter lange vandring, saa mødte den ved
indgangen til sin egen bolig en fiendtlig vagt, som fratog den byttet og
førte det til den øvre bolig. Dette gjentog sig gang paa gang. Den
plyndrede bolig blev dog ikke denne gang forladt, saaledes som det
hændte i et andet tilfælde.
Lincecum skildrer en krig mellem den sorte omflakkende myre
og den rødhodede træmyre, som fandt sted paa en landevei. Slaget
begyndte ved solopgang og varede 4 eller 5 timer; uophørlig kom der
nye forsterkninger til slagmarken, hvis diameter var 2 å 3 m. De
smaa sorte myrer, som var overlegne i antal, rettede sine angreb
udelukkende mod sine jettelignende modstanderes ben, og det hændte let,
■at to å tre sorte myrer i forening kunde lemleste en rødhodet og gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
