Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38i
Knokler som gjødning for frugttræer. Paa landet har man
ondt ved at sælge knokkelaffaldet, som man gjør det i byerne, og man
véd ikke, hvortil man skal bruge det. At fintstøde knoklerne, er
vanskeligt, og at opløse dem kemisk kan agerbrugeren heller ikke vel give
sig af med. Derimod véd man ikke, at de er udmerket gjødning for
frugttræer og frugtbuske. Man graver huller i nærheden af træet og lægger
dem der, saa rødderne kan naa dem; eller bedre, naar man graver
hul for de unge plantninger, saa lægger man et lag knokler i bunden.
De er rige paa kvælstof og fosforsyre, som de lidt efter lidt afgiver i
aarenes løb. Ved trykket, fugtigheden og afvekslingen af kulde og varme,
blødgjøres de efterhaanden, saa rødderne kan trænge ind i dem, og
deraf drage deres næring. Optages et saaledes plantet træ, vil man
finde, at en hel masse af fine rødder omringer knoklerne paa alle sider,
og overalt, hvor opløsningen giver dem adgang, trænger ind til marven.
F. U.
Menneskeracernes forhold ligeoverfor sygdomme er gjort til
gjenstand for behandling i et nylig udkommet arbeide af Max Barteis.
Som vi tidligere har meddelt, har man kunnet paavise, at det
forhistoriske menneske, efter hvad franske fund lærer, formaaede at udføre den
saakaldte trepanation, en operation, der bestaar i bortskjæring af et
stykke af hjernekassen paa det levende individ. Den samme operation
udføres den dag idag af visse indfødte paa Sydhavsøerne som middel
mod hovedpine, nervesmerter, svimmelhed o. 1. Tager man nu i
betragtning, at omtrent halvdelen af de saaledes opererede sydhavsboere,
trods de indfødtes overordentlig primitive operationsmaade, kommer fra
det med livet, og erindrer man paa den anden side, at det, før den
antiseptiske behandling blev indført, var en ganske liden procent
trepanerede europæere, der overstod operationen, saa føres man til den
slutning, at naturfolkene er meget mere modstandsdygtige mod operative
indgreb og de dem ledsagende sygdomme end de civiliserede folkeslag.
I samme retning peger det ogsaa, at de forfærdelige saar, som
medlemmerne af visse ukultiverede eller halvkultiverede nationer tilføier sig, dels af
religiøs fanatisme, dels for at vise mod og haardførhed — at disse saar, som
hos en europæer vilde medføre overhængende livsfare, næsten altid
helbredes uden nogen vanskelighed. Man maa derfor antage, at de
barbariske folkeslag besidder en langt større modstandskraft ligeoverfor de
mikroorganismer, der bevirker saarsygdomme, end de europæiske. Det
samme gjælder ogsaa om andre af bakterier bevirkede sygdomme.
Saaledes er negerstammerne langt mindre modtagelige for malaria og gul
feber end de hvide, og blandt Haida-indianerne i det nordvestlige
Amerika, den farvede befolkning i Asien og Oceanien samt visse af
Mellem-afrikas stammer optræder syfilis slet ikke eller kun i den mildeste form.
Omvendt er det rigtignok med meslinger og tuberkulose, der begge paa
sine steder har anrettet kolossale ødelæggelser blandt den indfødte, vilde
befolkning; men som almindelig regel er man dog berettiget til at sige,
at jo høiere en race staar, desto mindre er modstandsevnen, og jo lavere
kulturstandpunktet er indenfor en og samme race, desto større er
modstandsdygtigheden .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
