- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
1

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvalfangst i Finmarken.

Skisser fra en sommertur.

Kl. 4 om morgenen havde vi været paa Nordkap i straalende veir
og havt det pragtfulde syn at se udover et hvidt skoddehav saa langt
øiet kunde række. Bare paa et enkelt sted blinkede ishavets blanke
flade af og til igjennem, overalt ellers var det dækket af et tæt lag af
frosttaage. Det mindede om de billeder, der fremstiller udsigten fra en
ballon, som svæver over et skylag, ingen skarp horizont, ingen jevne
flader, alting svævende, ubestemt og hvidt. Og klarveiret holdt sig.

Da vi havde kravlet ned fra kappet igjen, beundret den rige flora
langs veien, skrevet lærde navne paa endel botaniske minder, der i
presset tilstand skulde følge sine eiermænd til »das grosse Vaterland«
og Californiens vinhaver, anstrengt os i et par timer for at faa draget
op en io—15 torsk og hyser —ja, saa gik vi endelig tilsengs paa den
tid, skikkelige folk ellers pleier stige ud af dynerne. Og da vi ud paa
eftermiddagen atter kom paa dæk for at begynde en ny nat, trængte
vi nok baade klarveiret og den friske ishavsluft for at faa livsaanderne
igang igjen — man lever intenst paa de høie breddegrader.

Men den friske havluft var ikke af saa ret lang varighed; da den
tyske professor, som reiste for at studere midnatssolen mythologisk,
endelig havde faaet sit ønske opfyldt, at se solen stige op fra horizonten
akkurat kl. 12, da piben var tændt efter den sene aftensmad og tyskerne
var begyndt at vakle mellem den halve øl og toddyen, da fyldtes vor
næse af dufter, som mindede betydelig mere om pudretfabriken end om
ishavet. Det var en væmmelig stank, som blev gjort til gjenstand for
de allerforskjelligste tydninger, men som uden at ænse dem det ringeste
bare blev sterkere og sterkere. En halv times tid senere kastede vi
anker udenfor Sørvær, hvor hvalfangerselskabet »Finmarken« har sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free