- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
7

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7

Foran kanonen, fæstet til søilen, der bærer denne, er der anbragt
en lem (r, r), paa hvilken de første 20 favne af harpunlinen er opskudt.
Derfra er linen ført over et dampspil, der besørger udfiringen, hvis der
maa slippes ud mere end de tyve favne; undertiden kan det være
nødvendigt at fire af et par hundrede. For at fuldstændiggjøre denne
beskrivelse skal vi endelig nævne, at der paa begge sider af forstævnen
— udenfor skibssiden og i flugt med dækket — er indhængslet to andre
lemmer, paa hvilke skytten staar, naar han vil rette kanonen lodret mod
skibets længderetning — en høist ubehagelig stilling i uroligt veir, med
havet lige under og med sjøsprøiten ind over dækket. Den ene af
disse lemmer sees længst tilhøire paa billedet.

Det var, hvad skytten berettede om kanonens indretning og brug.

Imidlertid dampede vi med fuld fart tilhavs, næsten ret mod vest,
i det skjønneste klarveir og solskin, med det rolige ishav udbredt for
stævnen, mens fjeldenes konturer efterhvert blev svagere og svagere bag
os. Hist og her strøg vi forbi en brednebbet lunde eller en anden
søfugl, der laa og vuggede sig paa den blanke havflade og lod skibet
komme helt bort til sig, før dens frygt overvandt dens nysgjerrighed,
saa den resolut satte gumpen tilveirs og ved vingers og fødders hjælp
skjød ned i det klare vand.

Polarhavet er oftest og paa de fleste steder dødt og øde, men hvor
der udfolder sig et nævneværdigt dyreliv paa det, der er dette ogsaa til
gjengjæld saa uendelig rigt, at man neppe ser mage til det i varmere
egne af jorden. Fuglebjergene, silde- og fiskestimene med deres
hvalfølge er overvældende ytringer af dyrelivets rigdom, men de er sjeldne,
og der er langt imellem. Og overalt ellers er en enkelt søfugl det
eneste, der afbryder ensomheden.

Saaledes gik det roligt videre til klokken var blevet elleve, og solen
nærmede sig horizonten; da viste der sig langt borte en liden skumsøile,
og straks efter atter en. Det var hvaler. Snart var vi komne saa
nær, at ogsaa dyrenes brede rygge saaes over havspeilet, naar de kom
op for at aande. Skibsfolkene vidste straks god greie paa, at det var
en flok paa fire stykker, af hvilke den ene dog meget snart kom sig
undaf. De havde ogsaa rede paa, at det bare var »smaafisk«, som de
sagde, d. v. s. seihval paa en 14—15 meters længde, og det varede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free