Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Seihvalen (balænoptera borealis) er af længde som knølhvalen
(13 — 15, op til 17 meter), oventil blaagraa, men oversaaet med
næve-store lysere pletter, under bugen hvid. Det er den mindste værdifulde
af de fire arter, men i de senere aar maaske den hyppigst forekommende.
J. Brunchorst.
Pa ter no ster ert en
(Abrus precatorius).’1)
Sømænd bringer ofte med sig fra troperne nogle smaa skinnende
røde frø med en glinsende sort plet paa den ene kant. Frøene er haarde
som horn, af størrelse som en ganske liden ert og deres farve ganske
usædvanlig klar og pragtfuld. Derfor benyttes de ogsaa overalt i
troperne til halsbaand o. 1., hvormed de mørkhudede skjønne pryder sig.
Tillige anvendes de baade af buddhister, muhamedaner og katholiker til
rosenkranse, deraf navnet.
Paternostererterne er frøene af en slyngplante, beslegtet med de
almindelige erter og bønner. Fra sin hjemstavn Indien er planten bleven
udbredt til de forskjelligste tropiske lande, dels paa grund af sine
pragtfulde frø, dels og især paa grund af, at dens rod leverer etslags
»sukkertræ«, der i troperne er særdeles søgt som lægemiddel. Ogsaa til Europa
udføres der endel sukkertræ, stammende fra denne plante (jequirity de
Brésil), til Frankrige ikke saa lidet.2)
Foruden paternosterplanten (abrus precatorius) er der ogsaa flere
andre beslegtede vekster, hvis frø udmerker sig ved sin pragtfulde farve
og sin sorte plet. De anvendes til smykker paa lignende maade som
frøene af abrus, men er gjerne noget større (saaledes frøene af
adenan-thera og erythrina-arter). Ingen af disse frø synes imidlertid at være i
besiddelse af paternostererternes mest fremtrædende eiendommelighed:
en ganske overordentlig giftighed. I anledning af denne var det nærmest,
vi her vilde omtale planten.
I 1882 fik en pariserlæge endel frø sendt fra en katholsk geistlig
i Brasilien, ledsaget af den meddelelse, at et udtræk af frøene i koldt
vand af de indfødte anvendtes som et probat middel mod en farlig
øien-betændelse. Det viste sig ogsaa at holde stik. Vædsken fremkaldte
x) Efter Carus Sterne i Humboldt.
2) Det almindelig sukkertræ, der bruges hos os, stammer fra en glycyrriza.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
