Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
vegt for at fremkalde døden, af hugormgiften 2/iooo gr. Dette er
imidlertid en uvæsentlig forskjel, sikkert er det efter disse undersøgelser, at
vi i almis precatorius har for os en plante, der frembringer giftstofte
af ganske lignende beskaffenhed som slangernes, og at
paternoster-erterne er et legetøi, man maa omgaaes med megen forsigtighed.
Men hvad nytte har planten af denne frøenes beskaffenhed? Det er
et spørgsmaal, som i vore udviklingslærens dage ligger saa nær, at man
ikke kan undgaa at stille det. Noget svar kan man imidlertid for tiden
ikke give; giftens nytte for planten er os endnu aldeles uforstaaelig, og
selv angaaende grunden til den iøinefaldende røde farve ved vi saare
lidet. Paternosterplantens bælge aabner sig, mens de endnu sidder fast
paa planten, saaledes at frøene blir synlige. De er da paa grund af
sin farve overordentlig iøinefaldende, og søges derfor efter al rimelighed
af fugle, spises af dem og udstrøes i uforandret og spiredygtig tilstand
sammen med deres ekskrementer. Den forklaring har ialfald megen
sandsynlighed for sig, skjønt der er det »aber« ved den, at fuglene pleier
være saa kloge, at de ikke spiser ting, der ikke kan nytte dem til noget.
Og paternostererterne er saa haarde, at de neppe af nogen fugl kan
bides istykker. Men rigtignok ligner de ganske paafaldende spiselige
frø af nærstaaende arter, og maaske lader fuglene sig narre af denne
lighed og gjør paa grund af den det uspiselige frø en tjeneste, som de
ellers ikke vilde have gjort. Skadelige er frøene under alle
omstændigheder ikke, selv om de opblødes og opløses i fordøielseskanalen.
J. B.
Hvad Stanley har gjort for Afrika-kortet.1)
Det er i denne maaned nitten aar siden Stanley første gang drog
ind i Mellemafrika. Han drog derind som aviskorrespondent for at
finde Livingstone og bringe ham hjælp, og kom ud derfra, angreben af
Afrikafeber, ivrig efter at give sig ikast med nye opdagelser. Tre og et
halvt aar senere var han atter paa vei til Zanzibar, dennegang
bestemt paa at gjøre noget forat udfylde det store aabne rum, der optog
den mellemste del af fastlandet. Et blik paa det første af de kort, som
]) Af I. Scutt Kel tie i ContempoYary Beview for januar 1890.
De paa kortet afmerkede steder er sat med sperret tryk første gang, de
nævnes. Paa kortet er Stanleys samtlige reiseruter angivne ved prikkede linjer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
