Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iS
tage det faktiske ansvar. Stanley tilbød med stor liberalitet sin tjeneste,
uden at fordre løn eller belønning, og opgav endog i sagens anledning
en hel del indbringende engagementer. Man spildte ikke tiden. Der
blev indsamlet 20,000 £>, de 10,000 medregnet, som den ægyptiske
regjering gav; i slutningen af december vendte Stanley fra Amerika
tilbage til England, og ved slutningen af januar var alle forberedelser
færdige, en stab paa ni mand, deriblandt tre engelske officerer og to
læger, dannet, og ekspeditionen paa vei til Zanzibar, hvor den ankom
den 2ide februar. Den 25de samme maaned gik Stanley ombord
paa damperen Madura, for rundt Kap at naa Kongomundingen,
ledsaget af ni europæiske officerer, 61 sudanesere, 13 somalier, 3 tolke,
620 zanzibarnegere, samt den bekjendte arabiske slavehandler og
kjøbmand Tippu Tip med 407 mand. Kongomundingen naaedes den 18de
marts, og ekspeditionen gik over paa smaafartøier, der førte den til Matadi,
det øverste sted paa den nedre flod, der kan naaes tilvands. Fra
Matadi tilbagelagde den tilfods en strækning paa 320 km. op til
Stanley falls, hvor den gik i baadene, men hvor ogsaa
vanskelighederne allerede begyndte. Da man holdt paa med udrustningen, blev
spørgsmaalet om de bedste veie ivrig diskutteret, og de to, som havde
de fleste stemmer for sig, var Kongoveien og den, der fra østkysten
fører gjennem Massailandet og rundt nordenden af Uganda. Stanley
valgte Kongoveien, af grunde, der for ham var afgjørende — og ingen
kjender Afrika bedre; — havde han imidlertid kunnet forudse alt, hvad
han og hans folk skulde gjennemgaa, kan det nok være, han havde
nølet. Saaledes som det nu gik, naaede ekspeditionen først i november
1889 frem til kysten, mens den efter planen skulde været tilbage i
England ved juletider 1887. Men ingen havde kunnet forudse de
vanskeligheder, den havde at kjæmpe med; det strøg, den drog igjennem, var
jo fuldstændig ukjendt, og de hindringer, der optaarnede sig, var af en
art, der var ukjendt fra tidligere færder, selv i Afrika. Ingen kunde jo
heller anet, at det, efterat maalet var naaet, skulde være nødvendig at
spilde flere maaneder med at overtale Emin og hans folk til at forlade
sin landflygtighed. Selv den mest skarpsynte Afrikaforsker havde ikke
kunnet forudse alt dette.
Paa sin vei opover Kongo blev ekspeditionen hindret meget af
mangel paa tilstrækkelig baadleilighed og af saa sparsom tilgang paa
føde, at det næsten nærmede sig til hungersnød. Mundingen af
Aruwimi-floden, færdens egentlige udgangspunkt, naaedes først i begyndelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
