Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
væsener, som færdes i den. Flodbredderne er paa mange steder
over-saaede med store landsbyer, hvis beboere, ialfald for en del, er
menneskeædere. Vi befinder os her paa nordgrænsen af det land, der
beboes af de egentlige negerstammer, saa det muligens ved
nærmere undersøgelse vil vise sig, at Aruwimi-stammerne er sterkt
blandede. Hvis Europa ikke meget hurtig griber ind, vil der imidlertid
snart ikke være nogen folk igjen til at undersøge. Stanley traf paa
to slavejægerkaravaner, begge sammensatte af vilde manyuemafolk, og
allerede nu er store strækninger lagt øde, og tusinder af indfødte
fordrevne fra sine hjemsteder. Fra et videnskabeligt standpunkt er de
krigerske og listige dverge. der skaftede ekspeditionen saa meget bryderi,
de merkeligste af Aruwimiskovens beboere; de er uden tvil samme
stamme som Monbuttudvergene længere mod nord og nær beslegtede
med de dvergefolk, der findes spredt over hele Afrika, fra Zambesi til
Nilen og fra Gaboon til østkysten. Du C hai 11 u traf ])aa dem i V
est-afrikas skove for tredive aar siden, og for nogle aar siden fandt W i s s
mann og hans ledsagere en lignende stamme langt mod syd ved
San-kuru, en af Kongos store bifloder. De synes at være levninger af
landets oprindelige befolkning, ikke degenererede efterkommere af de
sedvanlige negre. Omkring landsbygden inde i skoven, hvor der bare var
en aaben plet, var jordbunden overordentlig rig og frembragte mange
forskjellige slags afgrøde. Stanley har altid ment, at landet omkring
de store søer var det, der bedst egnede sig for europæernes
kolonisa-tionsforsøg; og hvis med tiden en stor del af skoven blir ryddet, kan
det nok være, at landet mellem Kongo og Albertsøen vil blive Afrikas
kornkammer.
For geografen er forøvrigt den anden halvdel af ekspeditionens
arbeide interessantere end den første. I egnen omkring søerne var der
saaledes flere merkelige gaader at løse, gaader, der havde været
gjenstand for mange forskjellige tydninger. Da Sir Samuel Baker i 1864
stod ved Vacovia, paa den høie skrænt, der hæver sig op fra
Albertsøens østlige bred, syntes det ham, at søen strakte sig uendelig langt
sydover, og i lang tid blev der derfor paa vore korter afsat en stor sø,
der naaede til mere end i° sydlig bredde. Da Stanley mange aar
senere, paa sin første store reise, paa veien fra Uganda vestover kom
til bredden af et stort vand, saa laa det nær for ham at tro, det var
en del af Albert Nyanza, han havde for sig.
Da denne sø senere blev omseilet, viste det sig, at dens sydlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
