Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Solens omdreining og meteorologien.1)
For endel aar siden blev det med sikkerhed paavist, at solpletternes
hyppighed og størrelse af- og tiltager periodisk, og at periodens længde
er 11 aar og 8 maaneder. Senere fandt man, at magnetnaalens
misvisning er underlagt den samme periodicitet, og derved blev det for
første gang paavist, at der finder en sammenhæng sted mellem
begivenhederne paa solens overflade og fænomener her paa jorden. Senere
undersøgelser har yderligere støttet denne mening: ikke alene de
magnetiske, men ogsaa forskjellige meteorologiske fænomener varierer
i takt med solpletterne i en ca. n-aarig periode.
Forandringen i solpletternes mængde er imidlertid ikke den eneste,
som foregaar paa solen. Centralkloden i vort planetsystem staar
som bekjendt ikke stille, men har ligesom jorden en dobbeltbevægelse:
omkring en centralklode af høiere orden og omkring sin egen akse.
Solen har sin aarlige og sin daglige omdreining, kunde vi sige, kun er
hvert »soldøgn« lidt mere end 25 jorddøgn langt (25 døgn 5 timer 38 min.)
Spørgsmaalet var nu, om ogsaa denne solens rotation havde nogen
indflydelse paa fænomenerne paa vor jord, f. eks. paa de magnetiske
fænomener og paa veiret.
Maanens indflydelse paa vor jord, som man i tidligere tider troede
saa sterkt paa — en tro som endnu ikke er udryddet blandt det store
publikum — den er paavist at være omtrent lig nul. Maanens
indflydelse paa barometertrykket og paa de meteorologiske fænomener i
almindelighed viste sig ved omhyggelig prøvelse af længere tiders
iagttagelser at være aldeles forsvindende, og andet kunde man heller ikke
vente, da jo maanen er en sluknet klode, der væsentlig kun virker som
reflektor for sollyset. Langt nærmere laa det at tænke, at solens
indflydelse kunde være saa stor, at selv de smaa forandringer i dens
beskaffenhed, som bevirkes af dens omdreining, kunde gjøre sig gjældende
i jordens meteorologi.
Det har ogsaa i virkeligheden vist sig at være tilfældet. Ved
Brouns, Hornsteins og flere andres undersøgelser blev det bragt paa
det rene, at de magnetiske elementer er underlagt en omtrent 26-daglig
periode, der falder sammen med solens rotation om sin akse. Og nu
i det sidste er en tilsvarende periodicitet bleven paavist ogsaa for de
’) Efter A. Lagrange i Ciel et Terre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
