Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kortfattet udsigt over mit forseg paa
en geologisk tidsregning.
[Efter udgiverens ønske meddeles her en oversigt af mit forsøg paa en geologisk
tidsregning. Spørgsmaalet om tidsregningen er et af de vigtigste for den geologiske
videnskab, og det har selvfølgelig en stor betydning ogsaa for botaniken og zoologien.
Det lader sig ikke løse uden ved en samvirken af, man kan næsten sige samtlige
naturvidenskaber. Og det er derfor hellerikke nogen enkeltmands sag at løse det.
Vi beder læseren erindre, at hvad her fremsættes, alene er et forsøg. Det
forekommer forfatteren, at der er ikke ringe sandsynlighed for, at han har truffet del
rette. Men fremtiden alene kan vise, om hans forsøg vil staa sin prøve, og om
de her fremsatte anskuelser engang skal ophøies til at være videnskabelig bevist
sandhed ]
I.
Baade vinterkulden og sommervarmen er sterkere paa landjorden
end paa havet. Om vinteren afkjøles derfor under høiere bredder
fastlandene og den over dem hvilende luftsøile sterkere end havet og
luften over dette. Da luften ved afkjøling trækker sig sammen, bliver
saaledes luftkredsens ligevegt forstyrret. Dens ydre grænse vil altid
have en bestræbelse efter at danne en jevn kugleflade. Følgelig maa
der, naar luften over landet ved afkjøling trækker sig sammen, i de
høiere lag strømme luft ind fra havene over fastlandene. Der vil
saaledes om vinteren komme til at hvile en større mængde luft over de
koldere fastlande end over havene; med andre ord, vi vil faa høit
lufttryk over landet og lavt lufttryk over havet. Ligevegten vil derved
forstyrres ogsaa i de lavere luftlag, og den kolde luft vil langs jordens
overflade strømme ud fra de egne, som har et høit lufttryk. Erfaringen
viser, at den kolde luftstrøm især gaar ud paa østsiden af fastlandene.
Men de låve lufttryk, som hviler over de nordlige have om
vinteren, suger ligeledes langs jordens overflade luft til fra alle kanter.
I de dele af havet, som ligger paa sydsiden af det låve lufttryk, bliver
saaledes varme vinde fra lavere bredder de herskende. Paa grund af
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
