Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Koldewey-ekspedition i 1869. Kapt. Knudsens færd har allerede
af denne grund adskillig interesse, og da den tillige giver et godt og.
nøgternt billede af sælfangsten i disse kolde egne med deres
eiendommelige dyreliv, aftrykker vi med velvillig tilladelse af »Geografisk
Tidsskrift« s redaktør den større del af kapt. Knudsens beretning.
»Da jeg paa grund af uheldige veirforhold,« skriver kapt. Knudsen,,
»maatte anse den almindelige fangst for endt, og da jeg havde læst
nogle ekspeditionsberetninger fra Grønlands østkyst, i hvilke der gaves
oplysninger om, at man havde seet hvalros og blaasæl, bragte dette mig
paa tanken om, at der muligens kunde være noget at gjøre der. Paa
egen haand at foretage et saadant skridt, der sandsynligvis ikke var
forbundet med saa liden risiko, med proviant kun for 2 maaneder og 600
tdr. kul, var maaske ikke saa rigtigt overfor mandskab, rederi og
assurandører, men ivrig efter at se et nyt fangstfelt og stolende paa lykken
bar det endelig afsted ind gjennem isen den nte juli.
I begyndelsen var isen slæk, og der bar derfor raskt fremad, men
senere kom vi ind mellem store, uoverskuelige isflader, og aabningerne
var saa smaa, at vi med nød kunde bane os vei; ja vi forsøgte ogsaa
engang at komme tilbage, men isen klemte sammen og sperrede os
til-bageveien. Vi havde altsaa ingen anden udvei end at holde ved, hvad
enten vi for stedse skulde blive udelukkede fra yderverdenen eller senere
ved heldigere vind- og isforhold atter kunde naa til klarvandet.
Efterat have gaaet gjennem nogle trange laase og passeret isskruninger, der
ragede flere favne i veiret, fik vi slækkere is og Grønland isigte, og om
morgenen den 16de juli kom vi ind under land efter at have gaaet
igjennem et isbelte paa 60 mil og uden andet uheld end at have faaet
knust en baad. Her fik vi det første indtryk af sommeren med stille,
solskin og 20" varme, hvilket var ret behageligt for os, der i saa lang
tid havde været vante til kulde, sne, taage og raat veir.
Landet her med sine høie, snebedækte toppe saa overmaade vildt
ud; langs kysten laa store isfjelde, af hvilke jeg talte 23. Vi løb nu i
klarvande, isen var bag os, og under land var der kun nogle drivisflager.
Ved hjælp af loddet vovede vi os helt til stranden. I et dalføre et
stykke fra os var der en grøn slette, hvor der vrimlede af dyr, rener
og moskusokser; en isbjørn gik længere oppe nok saa forsigtig.
Stemningen ombord begyndte nu at blive livlig. Mandskabet, som
under de sidste dages seilads gjennem isen havde været noget nedstemt,
begyndte nu at fryde sig i naturen og vilde gjerne have gjestet saavel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
