Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Ogsaa skydækket udøver naturligvis en betydelig indflydelse paa
hyppigheden i nordlysenes synlige optræden.
Forfatteren paapeger dernæst de omstændigheder, som kan bidrage
til at gjøre iagttagelserne usikre. Saaledes kan der høst og vaar optræde
usikkerhed paa grund af det svindende eller voksende dagslys, som altid
til disse tider efterlader en oplyst nordhimmel, mens himmelen til andre
kanter kan være temmelig mørk. Den lyse nordhimmel kan under disse
omstændigheder hyppig tage sig ud, som om den var nordlysbestraalet;
paa den anden side kan mangt et svagt nordlys undgaa iagttagelsen.
En lignende usikkerhed kan opstaa i fuldmaanetiderne.
Sluttelig opstiller forf. en klassifikation for de forskjellige
nordlysformer.
Arbeidet er forsynet med tabeller og grafiske fremstillinger, der i
høi grad letter opfattelsen.
Nordlyset er som bekjendt et af de fænomener, det er vanskeligst
at komme paa det rene med; der er endnu saa meget usikkert og
gaade-fuldt ved det. Man maa derfor være taknemmelig for ethvert bidrag til
forstaaelse af dette fænomen. Foreliggende bidrag af Håkonson-Hansen
indeholder adskilligt af interesse og vil være en værdifuld ledetraad for
enhver, som interesserer sig for nordlysiagttagelser. T.
Landets stigning. Undertegnede har boet ca. 3 mil syd for
Tromsø og har, ved at lægge merke til de geologiske forholde der,
gjort en iagttagelse, der maaske kan have nogen interesse for geologien.
Landet stiger langsomt og nogenlunde jevnt op fra fjorden, indtil man
kommer op paa en fjeldryg, der strækker sig langs denne. Det faste
fjeld bestaar af glimmerskifer, med enkelte gange af andre bjergarter.
Fjeldet er forresten meget ensartet, og jeg har, ved at gaa omkring baade
paa fjeldet og ved søen, ikke stødt paa andet grundfjeld paa en vid
omkreds. De løse stene, som ligger nede ved søen, bestaar derimod af
høist forskjellige bergarter. Navnlig findes en masse af granit- og
syenit-blokke, tildels meget store. Da nu fjeld af samme sort som disse alene
ikke findes i nærheden, maa man vel antage, at de er kommen did ved
at fryse fast i isen, som da er drever afsted med dem paa vandet. Nu
findes granit- og syenitblokke ikke blot nede ved søen, men ogsaa et
godt stykke op paa markerne. Jeg har ved at maale fundet stene af
den nævnte sort til en høide af 53.5 m. over den nuværende strand
(høivande), og ved at maale paa flere steder langs stranden bestandig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
