Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6i
forsker, at den virkelige aarsag til fænomenet er, foruden vanddampen,,
ogsaa den i lufthavet opløste ozon, en gasart af samme kemiske
sammensætning som surstoifet, men med noget forskjellige egenskaber. Ozon
i fortættet, flydende tilstand har en dybt indigoblaa farve, og opløst i
luften meddeler den denne en lignende, om end langt svagere
tone-Ozon er altid i ringe mængde tilstede i atmosfæren, og den nævnte
forsker mener altsaa, at denne ringe mængde har den væsentligste andel
i himmelens blaa farve.
Blomster som næringsmiddel. Det er bekjendt nok, at flere
slags blomster og blomsterdele anvendes som kryderi; vi nævner blot
kapers og safran. I det nordlige Indien anvendes blomsterne af en
art af slegten caUigonum ikke som kryderi, men som virkeligt
næringsmiddel, efter hvad den botaniske direktør for Nordindien meddeler.
De spises enten alene, med kryderier og salt, eller sammenbagt med mel.
I Frankrige, Norditalien, Savoyen og Schweitz anvendes blomsterne
af robinia pseuclacacia paa lignende maade. Det bekjendte smukke
træ (hos os almindelig kaldet »acacia«) bærer lange klaser af hvide
blomster, der er meget søgte, særlig blandt den fattigere befolkning, og
i store mængder bringes tiltorvs. De indbages i regelen i en meldeig,
til en ret der gaar under navn af baignets aux acncias.
I samme forbindelse kan nævnes, skjønt det ikke er noget egentlig
næringsmiddel, at der fra Nizza udføres store mængder indsukrede
violer, i Frankrige et yndet sukkertøi.
Ruslands civilisatoriske gjerning i Midtasien. 1 sin beskrivelse
af de russiske afsendingers reire i Afghanistan og Bokhara i aarene 1878
og 1879, beretter den dem ledsagende militærlæge dr. G. L.
Jawor-skij om, hvorledes han paa reisen fra Taschkent til Samarkand tog
fra den smudsige by Tschinas, der ligger ved floden, Syr Darja, til
Dschisak. Denne lille by er i høi grad hjemsøgt af Centralasiens
svøbe, guineaormen, paa persisk rischta, filaria medinensis, en
overordentlig (indtil 4 å 5 m.) lang traadorm, som indkvarteret i
menneskets cellevæv fremkalder ondartede bylder. Imellem disse to
smaabyer er der en veilængde af rigelig 120 kilometer. Veien gaar her
over en sort, fed jordbund, som er egen for hele den store, udstrakte,
uoverseelige steppe, af hvilken denne triste vei gjennemskjærer en
del. Den største del af aaret sees denne store flade, der i
som-mermaanederne er som en mægtig glødende ovn, som en ensfarvet gul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
