- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
77

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men selv om disse strømme, som gaar ind i polarbassinet, ikke
eksisterede, saa mener jeg, at der alligevel paa anden maade strømmer saa
meget vand til dette, at en polarstrøm maatte dannes. Det er da først
og fremst de i ishavet udmundende nordeuropæiske, sibiriske og
nordamerikanske floder, som bringer dette vand. Nedslagsdistriktet for disse
floder er ganske betydeligt, en stor del af Nordeuropa, omtrent hele det
nordlige Asien eller Sibirien ned til Altai-bjergene og Baikal samt den
væsentligste del af Alaska og britisk Nordamerika. Dette sammenlagt
blir ingen ubetydelig del af jorden, og disse landes nedbør er i en sum
overmaade stor. At ishavet selv skulde kunne yde noget bidrag af
betydning til denne nedbør er ikke tænkeligt, thi paa den ene side er det
for en væsentlig del dækket af drivis, hvorfra fordampningen kun er
ringe, dernæst forhindrer den forholdsvis låve temperatur i disse egne
enhver fordampning af betydning fra den aabne vandflade. Fugtigheden
til dannelsen af denne nedbør maa saaledes for en ganske væsentlig
del komme andetsteds fra, fornemmelig fra Atlanterhavet og det stille
hav, og den vandmængde, som ishavet derved faar i tilvekst, maa være
ganske betydelig; havde man tilstrækkelig kjendskab til regnmængden
paa de forskjellige steder, maatte den endog direkte kunne beregnes.
End større betydning har denne tilvekst af den grund, at polarbassinet,
saavidt det er kjendt, er forholdsvis lidet, og at det, som allerede
tidligere bemerket, er meget grundt; de største dybder, man kjender,
beløber sig til ca. 60—80 favne.

Men der er endnu en anden faktor, som maa bidrage til at
forøge vandmassen i polarbasinet, det er dettes egen nedbør. Allerede
Weyprecht har paapeget sandsynligheden af, at den sterke
tilstrømning af varm fugtig luft, som strømmer til fra syd, tiltrukken ved det
regelmæssige låve lufttryk i polaregnene maa afgive saa megen nedbør,
at ogsaa polarhavets vandmasser maa vokse. At polarbassinet modtager
sterk tilførsel af ferskvand maa man ogsaa direkte slutte af den
paafaldende ringe saltholdighed i polarstrømmens vand. Det kunde
indvendes, at dette muligens skriver sig fra drivisens dannelse og smeltning;,
denne indvending vilde være gyldig, saafremt det blot var i de øvre
lag, at denne ringe saltholdighed var tilstede, men den norske
nordhavs-ekspedition o. a. har paavist, at det ogsaa er i større dybder; dermed’
maa denne indvending falde; thi skulde dannelsen af is paa overfladen
have nogen indflydelse paa det underliggende vand, da maatte denne
tvertimod snarere medføre, at vandet blev saltere ved udskillelse af ferskvand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free