Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8i
middel gaar over til at blive ens kvarter, og man faar rigelig tid til at
anstille videnskabelige iagttagelser.
Paa denne maade vil ekspeditionen, efter hvad jeg tidligere har
paavist, sandsynligvis drive over polen og frem til havet mellem
Grønland og Spitsbergen. Her vil vi, naar vi kommer ned paa den 8ode
breddegrad eller endog tidligere, saafremt det er sommer, have udsigt
til at kunne faa skibet løst og vil da kunne seile hjem. Skulde det
imidlertid blive ødelagt før den tid, hvilket der jo er mulighed for, skjønt
den synes mig at være meget liden, naar skibet er bygget paa den
før antydede vis, saa vil ekspeditionen dog ikke være mislykket, thi
hjemveien maa lige fuldt gaa med strømmen over polen frem til det
nordatlantiske bassin, og der er nok af is at drive paa, og den fart har
vi prøvet før. Havde »Jeanette«-ekspeditionen havt nok proviant og var
den forbleven paa sit isflag, hvor den efterlod de fundne gjenstande, vilde
sikkert nok udfaldet blevet et andet end det blev. Fartøiet kan ikke under
ispresning synke hurtigere, end at der blir god tid at flytte med hele
vor udrustning og proviant over paa et stærkt isflag, som vi allerede
paa forhaand har udvalgt os for dette tilfælde. Her opslaar vi de telte,
som vi for samme tilfælde har medtaget. For at bevare vor proviant
og øvrige udrustning samler vi den ikke paa et sted; men fordeler den
udover isen, og lægger den paa træflaader, som vi har bygget paa denne
af bord og tømmer. Herved vil undgaaes, at noget af udrustningen
synker, om isflaget skulde briste midt under; paa denne maade tabte
nemlig »Hansa«-mændene, som i over et halvt aar drev langs Grønlands
østkyst en del af sine sager. For at vi til opholdet paa isen kan have
rigtig varme telte, er det min agt at lade saadanne forfærdige af dobbelt
seildug eller andet lignende stof med en god og forsvarlig stopning af
renhaar, teltgulvet agtes gjort paa samme vis. Disse telte forene de to
egenskaber at være baade lette og varme; man vil saaledes kunne faa
det fuldstændig varmt nok i dem, samtidig med at de blir lette at
transportere. At det er lidet resikabelt at forlade et fartøi i isen og betro
sig til denne har foruden vi selv flere andre ekspeditioner havt anledning
til at erfare. Jeg vil blot minde om »Hansa «-mændene, samt om den del
af »Folaris«-ekspeditionen, som paa et isflag drev fra Smithsund og lige
ned i Davis strædet, og tilbagelagde den længste vei paa et isflag, som
nogen, saavidt man ved, endnu har gjort. Specielt vil der i polarhavet
ikke være nogen fare forbunden med drift paa et isflag, da der
selvfølgelig ikke findes brænding, det, der paa andre steder volder den største
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
