Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Man hører saa ofte sagt: »Hvad skal det overhovedet være til at
ligge deroppe i isen og »rode«? Der er ikke andet end is og blir ikke
andet end is. Det er blot og bart en forfængelighedssag; nogen
betydning for menneskeheden vil det aldrig faa.«
Skulde det være saa, da var i sandhed det hele en tvilsom
for-nøielse; thi nogen egentlig lysttur kan en færd som den her planlagte
vanskelig blive; dagene og nætterne er lange ved polen, de er 6
maaneder hver, og den dræbende ensformighed, som hviler over en drift i
havisen, og som kun de har fuldt begreb om, som har prøvet det, kan
neppe virke tiltrækkende.
Men hertil vil allerede straks kunne svares, at dersom vi vidste, at
der intet var at hente, da maatte vi altsaa allerede kjende disse egne,
og da var det muligens unyttigt at udsende kostbare ekspeditioner for
at undersøge dem.
Nu kjender vi dem imidlertid ikke, og jeg føler mig overbevist om,
at de, der har indsigt i sagen, vil være enige i, at det er af den
allerstørste interesse at faa dem undersøgt. Saafremt videnskabelig forskning
overhovedet har noget værd for menneskeheden, da maa det erkjendes,
at den hidtil drevne polarforskning har bragt resultater af saa stor
betydning, at det i øieblikket ikke kan overskues, hvor langt de vil række.
Paa hvad trin vilde vel den fysiske geografi, oceanografien og
meteorologien have staaet uden den, hvilke vældige bidrag har ikke
polarforskningen ydet til jjalæontologien, geologien, læren om glacialtiderne og om
jordens tidligere varmeperioder, zoologien, botaniken, dyre- og
plantegeografien, læren om luftelektriciteten og om jordmagnetismen o. s. v.
o. s. v. Der findes snart sagt ikke den gren af videnskaben, som
ikke har høstet udbytte deraf, — ja endog læren om mennesket er
derved i høi grad bleven udvidet. Der er derfor ingen grund til at
tvile paa, at videnskaben ogsaa herefter vil have fordel af
polarforskningen. I den videnskabelige forskning om jorden kommer vi i sandhed
ikke langt, føl der stødes paa vigtige spørgsmaal, hvis løsning ligger i
de endnu ukjendte polaregne.
Den bekjendte engelske geograf Clemens Markham har med
rette sagt: »Det kan paavises, at undersøgelsen af saa stor strækning
ukjendte egne i hvilkensomhelst del af verden altid har ydet resultater
saavel af praktisk som af rent videnskabeligt værd, og det kan trygt
paastaaes, at eftersom strækningen findes, hvilket jo er matematisk sikkert,
saa er det umuligt, at dens undersøgelse ikke i betydelig grad skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
