Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
i en væsentlig grad afhænger af de atmosfæriske forhold i de arktiske
egne. Som følge deraf blir det ogsaa indlysende, at undersøgelser af
disse vil have den allerstørste betydning. Som jeg tidligere har havt
anledning til at berøre, er det aldeles ikke sandsynligt, at nordpolen er
det koldeste sted paa vor jord; det synes tvertimod rimeligt, at det der kan
være varmere end paa enkelte af de koldeste steder, vi kjender; saaledes
tror jeg, at Grønlands indre har et betydelig koldere klima end polen,
hvilket jeg kommer til at omhandle nærmere i min snart udkommende
bog om færden over Grønland. Alt dette maa dog undersøges, og før
dette sker, kan vi bl. a. ikke beregne, hvormegen varme vor jord aarlig
modtager fra solen, ligesom fremfor alt forstaaelsen af meteorologien paa
vore bredder fordrer nøiagtigt kjendskab til luftens og havets
temperatur-og strømforhold, lufttrykket, de herskende vinde, fordelingen af land og
hav o. s. v. i de arktiske egne i hele deres udstrækning; og dette er
aldeles nødvendigt, for at man kan blive istand til at forudsige de
forskjellige aarstiders klimatiske beskaffenhed. Alt dette vil dog ikke opnaaes
blot ved en ekspedition, men først ved mange, ja jeg forudser en tid,
da man vil anse det som en selvsagt nødvendighed at have faste
meteorologiske stationer paa mange polarlande, som Spitsbergen o. a., ja
man vil maaske endog ikke sky vanskelighederne med at lægge
telegrafkabler til disse lande. »Vi kan ikke,« siger Balfour Stewart med
hensyn paa undersøgelsen af nordpolegnene, »vente, at naturen, som er saa
tilbageholden, vil aabenbare sine hemmeligheder til en slegt, som ikke
vil gjøre rimelige anstrengelser for at fuldstændiggjøre sine kundskaber
om jordens fysik.«
Dyrelæren og vekstlæren forlanger ogsaa undersøgelser af
polaregnene. Hav- saavelsom landfaunaen og floraen omfatter der former af
den allerstørste interesse for biologien. Man kan ikke gaa ud fra, at
livet ikke skulde udstrække sig til polen; man maa vente, at ligesaa
sikkert som der gaar en strøm over polen, ligesaa sikkert indeholder
havet deroppe organisk liv baade af dyre- og planteverdenen. At de
ukjendte polarlande ogsaa har sin egen lille landfauna og landflora paa
de smaa strækninger bart land, de muligens kan være i besiddelse af,
kan vi ligeledes være temmelig sikre paa. Lidet er det vel, som findes;
men netop paa grund heraf blir dette lille af en sjelden betydning for
læren om livet og om dets evne til at brede sig over vor jord og til at
lempe sig efter de forskjellige forhold.
Men det er ikke blot til kundskaben om nutidens organiske verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
