Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
arktiske Nordamerika og i det indre af Sibirien. I den sidstnævnte egn
har man hensat den ene af den nordlige halvkugles to kuldepoler; den
anden kuldepol har man lagt ved Nordgrønland. Ved selve polen holdes
den aarlige middeltemperatur for at være høiere end paa disse steder.
Men det er vel et spørgsmaal, om ikke udstraalingen igjennem
halvaars-natten er overordentlig, navnlig fordi skydannelsen maa være ubetydelig
i hine egne. Det meteorologiske omraade er vel derfor det, hvor
ekspeditionen kan yde mest nytte i dette ords indskrænkede betydning; den vil
her kunne føie et nyt og vigtigt led ind i vor kundskab om vor
nordlige halvkugles klimatiske forhold og saaledes bidrage sit mon til, at
veir-varslerne vinder i paalidelighed.
Havets fysiske geografi. Ved sin forrige færd udførte dr.
Nansen en ny idé. Nu har han pegt paa, at der er mulighed for at
naa et af mange efterstræbt maal paa en maade, som ikke har staaet
klart for nogen tidligere ekspedition, ved at følge strømmen istedenfor
at gaa imod den, og det er uimodsigeligt, at fuldender han sin rute, som
paa kartet anmerket, saa vil han uomstødelig have bevist, at der i
havet ved polen er en strømsætning, der er moder til det nordlige
Atlanterhavs polarstrøm.
Naturligvis vil havets temperatur og dybdeforhold blive undersøgt,
naar leilighed er dertil. Af stor videnskabelig interesse vil det være at
faa vide, om den aftagen i havets dybde, som allerede før er iagttaget
rundt om polartrakten, ogsaa fortsættes over det ukjendte strøg.
Dyre- og planteliv. Hvad organismer angaar, saa vil vel havet
frembyde mest af interesse; thi saa langt man hidtil er kommen mod
nord, har havet overalt vrimlet af levende væsener. Men ogsaa paa
landjorden har man udsigt til at træffe saadanne, hvis man overhovedet
kommer til noget land.
Geologien. Ikke mindst betydning har polarforskningen havt for
denne videnskab, navnlig ved de merkelige vidnesbyrd, den har bragt
. om fortidens klima. Ser vi nu saa langt tilbage som til kulperioden,
finder vi, at endog paa Spitsbergen til 78° n. b. voksede der i hin tid
kjæmpemæssige blomsterløse planter, lignende dem, som findes fra samme
perioder under langt sydligere bredder. Gaar vi over til kridttiden, saa
opdager man i det danske Nordgrønland plantelevninger, der vidner om
et næsten tropisk klima. Mest fuldstændige er dog de fund, man har
gjort fra tertiærperioden, den sidste store periode før istiden, og som viser,
at klimatet dengang var mindre varmt end tidligere; man antager, at
der f. eks. paa Spitsbergen i tertiærtiden var omtrent som i Mellemeuropa
ved Genfersøen.
Grunden til det fordums milde klima i de arktiske lande er endnu
ikke eftervist. Allerede tidlig tænkte man paa, at polen kunde have
skiftet plads; men denne antagelse afviste man senere ved at henpege
paa, hvorledes findestederne er fordelte rundt polen. Alligevel har man
i den allersidste tid draget denne paastand i tvil, og navnlig tænkt
sig, at polen engang havde ligget under sydligere bredde henimod Japan
til; nye fund fråde ukjendte polartrakter vilde her have stor betydning.
Ogsaa til forstaaelsen af de nuværende dyrs og planters udbredelse over
de store fastlande kan polaregnene bidrage meget, da der unegtelig er noget,
som taler for, at de nuværende organismers forfædre er komne derfra.
H. Reusch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
