Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
) ° > ti i :>)
Iagttagelserne viser, ai jordskjælv er hyppigere i visse egne end i
andre. Og det er ogsaa ganske naturligt, at saa maa det være. Thi
i’ egne, som nylig har undergaaet større stigning eller sænkning, er
spændingen forbrugt, og saadanne egne bør være mere forskaanet for
jordskjælv end andre, hvor der endnu er et fond af ikke udløst
spænding. Jordskjælv er heller ikke lige hyppige til alle aarstider. De fleste
jordskjælv indtræffer i den nordlige halvkugles vinter, (naar altsaa jorden
er i solnære), ved springflodtider og ved lavt lufttryk. Slige smaa
ændringer af kræfterne er vel neppe i og for sig nok til at fremkalde
jordskjælv. Men naar vi erindrer, at jorden mangesteds paa grund af
stjernedagens forlængelse er spændt nær grænsen for sin
modstandsevne, saaat der kun skal en ringe kraft til forat udløse spændingen,
bliver det forstaaelig^ at jorskjælv kan være hyppigere under de
ovennævnte forhold end ellers.
Det, som frembringer spændingen, er efter dette altsaa stjernedagens
forlængelse. Og stjernedagen længes paa grund af flodbølgens rivning
mod havbunden og kysterne. Og i den saaledes spændte jord kan, paa
de for tiden svageste steder, smaa kræfter, saadanne som en vekslende
afstand af sol og maane o. 1., udløse spænding og bevirke jordskjælv.
Men flodbølgens styrke er ikke uforanderlig. Solens flodvirkning
ændres nemlig noget med jordbanens form, saaledes at den tiltager, naar
jordbanen bliver mere aflang. Deraf følger atter, at stjernedagen ikke
altid længes lige hurtig. Den tiltager noget hurtigere og spændingen i
jordens indre vokser altsaa ogsaa noget raskere, naar jordbanen bliver
mere aflang, end naar den nærmer sig til kredsformen.
Og naar jordbanen bliver mere aflang, virker ogsaa de udløsende
kræfter til sine tider voldsommere. Afstanden fra solen i solnære bliver
da langt mindre; den kan blive indtil i million mil mindre. Styrken
af springfloden, d. v. s. solens virkning under denne, bliver større, og
det samme gjælder vel ogsaa ændringerne af lufttrykket.
Da saaledes ikke alene spændingen, naar jordbanen har en mere
aflang form, vokser noget raskere, men da ogsaa til samme tid de
udløsende kræfter virker voldsommere, synes det rimeligt, at det væsentlig
maa være, naar jordbanen er mest aflang, at den faste jords
formforandringer foregaar. Og dersom vi altsaa tør slutte os til fortiden og
fremtiden fra de i nutiden virkende kræfter, den eneste maade, hvorpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
