Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io6
og en veksling af slige lag med ferskvandslag kræver ikke store
forskyvninger af strandlinien til sin forklaring.
Kun i sterkt foldede fjeldkjeder finder vi egte dybvandsdannelser fra
tertiærtiden, og kun i slige kjeder er tertiære havdannelser hævede
til store høider over havet. Men foldningen af lagene er indskrænket
i omfang, og de unge tertiære fjeldkjeder hører vistnok til jordens
mægtigste fjelde, men i forhold til hele jorden er de kun at betragte som
ubetydelige rynker.
De store stigninger og sænkninger gjentager sig først efter lange
mellemrum af tid. De er følgen af spændinger, som har ophobet sig
ved stjernedagens forlængelse gjennem tidsrum, som svarer til hele
tidsaldre af lagrækken.
I de tider, da havet havde stor udbredelse under høiere bredder,
maa man antage, at jorden afveg mere fra den til stjernedagens længde
passende form end ellers. Under disse tider var det, at de store
spændinger opdyngedes, som senere udløstes ved store stigninger og
sænkninger af den faste jord. Under disse tider havde skorpen mange
svage punkter. Jordskjælv var hyppigere og de vulkanske kræfter
sterkere end ellers. Og saalænge den faste jord ikke i væsentlig grad gav
efter, steg havet langsomt under høiere bredder og sank under lavere.
Under den langsomme stigning tærede havet med sin brænding paa
kysterne, og store flader dannnedes, idet strandlinierne langsomt seg
indover fastlandet. Og dette viser, hvor langsomt og umerkelig
strandlinierne rykkede frem. Og det er netop, hvad vi skulde vente, ifald det
var stjernedagens forlængelse, som bragte havet til at stige. Men den
derpaa følgende stigning af den faste jord synes at have gaaet
forholdsvis hurtig. Dette er ogsaa en omstændighed, som taler for rigtigheden
af den her fremsatte lære. En stigning af havet under høiere bredder
af i—200 meter vilde bevirke store ændringer i fordelingen af land og
hav. Thi betydelige dele af den nordasiatiske og mellemeuropæiske
slette ligger lavere end 200 meter.
Det følger ikke af vor lære, at de større form forandringer skal
være samtidige overalt. Det er tvertimod rimeligt, at strandliniernes
forskyvning vil finde sted ikke blot paa forskjellig vis, men ogsaa til
forskjellig tid under forskjellige bredder, fordi trykket stiger i forskjellig
grad efter breddegraden. I den miocæne tid (den mellemste del af den
sidste af de to tertiære tidsaldre) foregik større stigninger under midlere
bredder. I begyndelsen af den nuværende tidsalder (kvartærtiden) ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
