Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io8
Og denne forklaringsmaade lader istiden uforklaret. Vi maa derfor se,
om vi ikke muligvis skulde kunne aflede de store ændringer af veirlaget
af ændringer i fordelingen af land og hav.
Ændringerne af veirlaget under tertiær- og kvartærtiden synes at
have været størst under høiere bredder og større i egnene om det
nordlige Atlanterhav end i egnene om det nordlige Stillehav. Istiden var
saaledes langt mere udpræget i det østlige Nordamerika og i Vesteuropa end i
det vestlige Nordamerika og det østlige Asien, og omvendt synes det, efter
de hidtil fundne forsteninger at domme, som om det milde veirlag, der
raadede i tertiærtiden under nordlige bredder, var mere udpræget i egnene om
det nordlige Atlanterhav end i dem, der ligger ved det nordlige Stillehav.
Atlanterhavet er aabent mod nord, og den varme strøm sætter op
i Ishavet og beskyller Spitsbergens og Novaja Semlias kyster. Men
Stillehavet er afstængt mod nord ved det grunde Beringshav og det
smale Beringstræde. Ingen varm strøm kan her trænge ind i Ishavet.
Den mægtige virkning af disse forhold viser sig i varmeliniernes
(»isothermernes«) forløb. I det nordlige Atlanterhav bøier de som
tunger mod nord, men ved Beringstrædet løber de langsmed breddegraderne.
Det er saaledes klart, at der ikke behøves nogen saa særdeles
be-betydelig forandring i fordelingen af land og hav for at bevirke en
grundig ændring af polaregnenes og de høiere nordlige bredders veirlag.
Foran indgangen til de nordlige have ligger vulkanske linier. Alaskas
og Aleuternes vulkankjeder strækker sig tversover det nordlige Stillehav
fra fastland til fastland. Og den vulkanske linie fra Skotland over
Færøerne til Island løber langs en undersøisk banke med forholdsvis
ringe dyb tversover Atlanterhavets nordlige del.
Slige vulkanske linier er svaghedslinier i jordskorpen, hvor vi er
berettigede til at forudsætte større forandringer end ellers. Hvilke store
ændringer er der f. eks. ikke foregaaet i Middelhavet i det sidste afsnit
af jordens udvikling!
Færøernes og Islands planter, tildels endog Grønlands, tyder paa,
at de engang, enten i den sidste del af tertiærtiden eller senere, har
været landfaste med Europa. Færøerne og Island har ganske samme slags
planter som Europa, og det er ikke let at forstaa, hvorledes alle disse
planter skulde kunne vandre over havet til disse fjerne øer. Dersom
den undersøiske banke, hvorpaa disse øer ligger, hævedes over havet,
saa vilde den varme havstrøm udestænges. Nordatlanterhavet vilde blive
et ishav, og de tilstødende lande vilde sandsynligvis faa en istid. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
