Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
il/
kan udvikle sig i enkelte dele af hjernen uden at foraarsage den ringeste
smerte, mens slige hævelser i andre dele kan frembringe svære lidelser.
Det antages — hvad mennesket angaar — at jo høiere udviklet, jo mere
virksom og lysvaagen hjernen er, desto følsommere blir den, og er dette
sandt for menneskets vedkommende, hvorfor saa ikke ogsaa for dyrenes?
Med hensyn til mennesket kan vi skarpt skille mellem to
hovedtyper — den nervøse og den muskelsterke. Den nervøse pleier
repræsenteres af folk med et energisk ansigt, livlige, skarpe øine, smalt bryst
og slet udviklede muskler. I den muskelsterke type finder vi folk med
rolige ansigtstræk, kraftige, vel udviklede lemmer, og som er langsomme
i tale og bevægelser.
Slaaende eksempler paa den ene type kan vi finde blandt vore
skolegutter og studerende; eksempler paa den anden blandt vore
mark-arbeidere. Hos nogle af os er det muskelsterke element fremherskende,
hos andre det nervøse. Men hvad der er af vigtighed er, at disse typer
ikke er lige følsomme for smerter. Grundet paa erfaringer vil enhver
læge sige, at som almindelig regel er den nervøse type langt mere
følsom end den muskuløse.
Utallige eksempler, som alle kan tjene til bevis herpaa, har
forekommet i forf.s egen praksis; han har kjendt mænd af den muskelsterke
type, som under de smertefuldeste operationer ikke viste noget tegn paa
lidelse, og som, da de blev spurgt, erklærede, at de ikke havde følt
synderlig smerte.
Forskjellen er endnu tydeligere i tilfælde af uciviliserede folk; i alle
reisendes beretninger paapeges jo de vildes overordentlige følesløshed
for smerte. Et godt eksempel blev for en tid siden givet af en
korrespondent, som berettede det faktum, at da skotøi blev indført paa
New-Zealand, var de indfødtes forfængelighed saa stor, at en af dem, som
var saa heldig at komme i besiddelse af et par støvler, men fandt, at
de var altfor smaa, ikke betænkte sig paa at hugge af et par tær, stanse
blødningen ved at bedække stumpen med lidt hamp, og derpaa presse
fødderne i støvlerne.
Andre fakta, der staar i forbindelse med hjernesygdomme, kan
citeres til støtte for den antagelse, at jo mere virksom og lysvaagen,
hjernen er, desto følsommere for smerte blir den. I et tidligt stadium af
hjernebetændelse, naar den blodmasse, som strømmer igjennem hjernen,
er større end sædvanlig, blir denne saa overordentlig følsom, at et skarpt
lys eller en sterk lyd frembringer virkelige smerter, mens paa et senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
