Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
naar man var syg, enten det stod i almanakken eller ei. Almanakken
for 1634 har endnu fire andre tegn, nemlig for At saae oc plante,
At jage oc fange, At hugge tre til B(rænde) og Wlyckelige Dage.
Paa hvilken maade man tænkte sig stjernerne at virke paa saaning,
plantning, jagt og vedhugning, er mig ikke bekjendt; derimod finder
man i flere almanakker følgende »Regel om Aareladen«:
»Naar Maanen gaar i Vederen, Krabben, Vecten, Scorpionen,
Skytten, Vandmanden oc Fisken, skal man icke lade slaae
Hofvet-Aa-deren, Lungen, Milten, Nyren, Blæren, Skamen, det tycke paa Beenene,
Skinnebeenene oc Fødderne, men ellers de andre Ledemoder er det got.
I de andre Tegn som Tiuren, Tvillingen, Løven, Jomfruen oc Steenbocken,
er Aareladen gandske forbøden, uden Nøden det udkreffver.« Ligeledes
tilføies en regel »Om Baden oc Koppesætten«, hvoraf bl. a. fremgaar,
at naar maanen er i de og de himmeltegn, kan det ikke nytte at bade
sig, »eftersom Svedehullerne ere da tillucte«.
Almanakken for 1634 indeholder foruden de otte astrologiske tegn
endnu en del andre kuriøse ting. Saaledes er en ledig plads ved enden
af maanederne optaget af korte bemerkninger, for det meste indeholdende
et slags historiske oplysninger, hvoraf følgende to hidsættes:
»Anno Christi 800 udi Caroli Magni Tider, ere Messeklæder først
forordnet i Kircker, at mand kunde see oc kiende skilsmis mellem en
Præst oc en Soldat eller Hoffmand.«
»Anno Christi 605 haffver Sabinus Pawe først forordnet Klocker
udi Kirckerne. Tilforne maatte Degnene løbe paa Gader oc Stræder,
at raabe oc kalde Folcket til Kircke, som nu udraabis Hamburger
Aviser.«
De sædvanlige løbende veirspaadomme er i den samme almanak
indblandet dels med oplysninger om enkelte stjerners heliakiske opgang
m. m., dels med bemerkninger af en helt anden natur. Saaledes heder
det under februar:
»Nu følger bestandig Lufft. kalt. wlystig Sneevvind eller regen.
For-gifftig Damp. Ruste dig til fare. Fanden vil nu Nør paa.«
Forfatteren synes at have staaet i den tro, at mørkets fyrste under
almindelige omstændigheder holder til i de varme lande og kun en
Gang imellem tager en razzia paa høiere bredder. Derefter fortsættes
under mars maaned:
»Fanden er nu løss, Skibmand vaage oc bede. temperert. Splid
iblant de Lærde, tag skantzen i aet. wlycke. storm uvæir. Hagel, f. hur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
