Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
sin uvilje mod at fortsætte med disse levninger fra en svunden tid.
Saaledes siger han i almanakken for 1823: »Da der ved nærværende
Almanak er gjort en liden Forandring, er det nødvendigt at
tilkjendegive, hvori denne bestaaer. Midt paa hvert Blad staae nogle Figurer,
som tilkjendegive det Tegn i Dyrekredsen, hvori Maanen den Dag er.
Skjønt det egentlig ikke er til nogen Nytte at vide dette, saa ere disse
Figurer dog beholdte efter gammel Sædvane, saasom Menigmand
haien og anden Overtro ved samme, og ofte er ligesaa paaholdende paa
Ting, som ikke due, som paa hvad der duer.« Forandringen bestaar
i, at der ved siden af klokkeslettet for maanens kulmination er anført
dens deklination, hvilket i forbindelse med en tilføiet tabel over den
halve dagbue kan tjene til at bestemme klokkeslettet for maanens
opgang og nedgang. Nogle aar efter fandt han sig imidlertid beføiet til
atter at forandre dette og indføre den ordning, som fremdeles bestaar
for dettes vedkommende. Herom udtaler han i almanakken for 1827:
»Søemanden ønsker at vide Maanens Gjennemgang igjennem
Meridianen (Culmination) for at kunne slutte sig til Tiden af Ebbe og Flod;
den Reisende paa Landjorden vil vide Maanens Op- og Ned-Gang; for
at slutte sig til, om Nætterne ere lyse. Redacteuren har i denne
Almanak søgt at opfylde begges Ønsker. Men da der ei var Plads til
saameget paa de smaae Sider, saa maatte noget af det Gamle udelades;
og han tog ei i Betænkning at lade Loddet falde paa Himmeltegnene,
i hvilke Maanen paa hver Dag af Aaret befinder sig, som noget af det
Unyttigste Almanakken hidindtil indeholdt. Han vilde ønsket,- at han
kunde ladet Veirliget gaae den samme Vei, da dette ei alene er
unyttigt, men endog skadeligt, forsaavidt som dets Forandringer ere os
ubekjendte, og saadan bedragelig Forudsigelse kan vildlede den Ukyndige
og Enfoldige.«
Det var først i sekstiaarene, efterat Hansteens befatning med
almanakken allerede var ophørt, at veiret udelodes. De ældre af mine
herrer vil uden tvil kunne erindre, at det i de sidste aargange stod
udtrykkelig fremhævet, at det var veiret i Kristiania 19 aar tidligere,
som var opført, og at det derfor var at betragte som en historisk
oplysning, ikke som en spaadom.
I ældre tider gav det sig imidlertid ud for en spaadom, hvis
grundlag naturligvis har været den gamle tro, at veirforandringer indtræffer
paa maanens kvarterskifter, i forbindelse med den kjendsgjerning, at
maaneskifterne efter 19 aars forløb falder paa samme datum. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
