Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
i alle lande, hvor den nye stil er indført, dog med en undtagelse,
nemlig Sverige.
Dette land har i flere henseender indtaget en eiendommelig stilling
med sin almanak. Saaledes har det der engang indtruffet, at februar
havde 30 dage, hvad der mig bekjendt ikke har hændt noget andet sted
siden maaneden februar blev indført i den gamle romerske kalender i Numa
Pompilius’s tid. Dette gik saaledes til. Samtidig med at man i flere
andre protestantiske lande havde bestemt sig til at indføre den nye
stil i 1700, var der ogsaa i Sverige bleven fattet en lignende beslutning.
Men mens man overalt ellers tog hele spranget paa en gang, nemlig
ved dagen efter 18de februar at skrive iste marts, vilde man i Sverige
tage det lidt efter lidt, og til en begyndelse udelod man skuddagen i
1700. Under de paafølgende urolige tider blev det imidlertid intet af
med fortsættelsen; om man rent ud glemte det, eller om man ved
nærmere overveielse fandt fremgangsmaaden mindre hensigtsmæssig, er mig
ikke bekjendt; men følgen var, at den svenske datering i nogle aar var
i dag forud for den gamle stil og 10 dage tilbage for den nye. Da
dette ikke kunde gaa i længden, bestemte man sig til atter at indføre
den gamle stil, og dette skede paa den maade, at man i skudaaret
1712 ikke alene medtog den ordinære skuddag, men endnu en til,
nemlig den, som man havde udeladt i 1700, og denne skjød man ind
under navn af 30te februar.
Da den nye stil blev indført i Sverige i 1753 (ved at springe fra
17de februar til iste marts) skede det kun for dateringens
vedkommende ; for paasken vilde man benytte den astronomiske beregning,
dog med en særegen tillægsbestemmelse, som gjorde, at regelen der ikke
kom til at falde sammen med den tyske beregning. Da derhos den
svenske beregning stod ved magt meget længere, har det hændt endnu
i dette aarhundrede, at den svenske paaske har været forskjellig fra alle
andre landes, saaledes i 1818, da paasken her og andensteds faldt paa
den tidligst mulige termin, 22 de marts, i Sverige derimod 29de marts.
Blandt Hansteens efterladte breve findes et fra professor Cronstrand
i Stockholm, dateret 8de mai 1817, hvori han i en efterskrift henstiller
til Hansteen at sørge for, at paasken i Norge i 1818 kom til at falde
sammen med den svenske, hvad Hansteen selvfølgelig ikke kunde
indlade sig paa, da han havde lovbestemmelse for sig i modsat retning.
Først i 1844 blev den gregorianske kalender indført fuldt ud i Sverige.
H. Geelmuyden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
