Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1/2
den er dog endnu saa fedtrig, at den, efterat være blandet med kul,
leverer et brugeligt brændsel til grakskjedlerne.
Større nytte gjør resterne efter kjød og benkogningen, idet de skjøre,
udkogte ben, efterat være knust mellem valser og derpaa finmalet og
sigtet, leverer benmel, et værdifuldt gjødningsstof.
Mindre hensigtsmæssig er det gjødningsstof — saakaldt guano —
som kjødresterne leverer, efterat de ved hjælp af en vidtløftig
tørringsproces i en muret tørreovn, er befriet for sit meste vand, og derefter
malet og sigtet. Kjødmelet indeholder nemlig i regelen adskillig fedt,
■der bevirker, at det raadner langsomt, og at det derfor tager adskillig
tid, før det viser sin gjødslende virkning. Imidlertid lykkes det mere
og mere at bortskaffe disse fedtrester — hvorledes vil fabrikerne nødig
ud med — og hvalguanoen bør derfoi visselig faa stor betydning for
udviklingen af jordbruget, særlig i landets nordlige egne, hvor det jo
staar saare langt tilbage.
Imidlertid er det ikke alle kjødrester efter hvalkogningen, som for
atter at blive til menneskeføde maa gjennemgaa det lange kredsløb: fra
gjødning, gjennem kreaturfoder til menneskeføde. Det er væsentlig de
hvalskrotte, der ikke kan tages i behandling i ganske ubedærvet tilstand,
som gjennemløber denne lange omvei. Kjødet af det helt friske dyr
faar en mere værdig skjæbne og forvandles til kraftfoder, om ikke for
mennesker, saa ialfald for kreaturer. Behandlingen, dette gjennemgaar,
er forøvrigt ganske den samme som for guanoen beskrevet, og nogen
synderlig forskjel mellem de to præparater er der kanske ikke —
ialfald ikke for andre end de mere indviede. Om hvorvidt dette
»hvalmel« er hensigtsmæssig koføde, derom lader der forøvrigt til at være
strid blandt de sagkyndige, en strid, som vi ikke skal indlade os paa
•at afgjøre.
Vi faar nøie os med det flygtige indblik, vi paa et par sider har
.kunnet faa i en industri, som er vokset op i løbet af faa aar ved en
af Europas ugjestmildeste kyster, en industri, hvis udvikling helt og
holdent skyldes norsk foretagsomhed, og som de øvrige nationer nu
begynder at lære hos os. Det er ikke ofte det gaar- paa.
Dr. J. Brunchorst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
