Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjønsudvælgelsen har spillet en afgjørende rolle ved sangens første
tilblivelse, saa har vi dog ikke vundet frem til nogen forstaaelse af maaden,
hvorpaa musiken er opstaaet, idet kjønsudvælgelsen er ude af stand til
at forklare den umaadelige udvikling den musikalske sans maatte have
undergaaet siden hine ældste tider, hvis det virkelig var dengang det
første grundlag blev lagt.
At den musikalske sans virkelig har gjennemgaaet en saadan
udvikling kan ikke betviles, selv om vi ganske bortser fra »urmennesket«
og kun holder os til musiken i vore dage, idet vi sammenligner de enkle
begyndelser til musik, som de nulevende naturfolk præsterer, med vor
egen musiks høieste frembringelser.
Beboerne af de forskjellige øgrupper i det stille ocean havde
allerede en slags musik, da de første gang kom i berøring med europæerne.
Nyzeelændernes sang gjorde paa Cook et høitideligt indtryk og Chamisso
følte sig behagelig berørt af den sang, han hørte paa Hawaii og Tahiti,
tiltrods for at den ofte akkompagneredes af et orkester af høist støiende
instrumenter, trommer, hule rør, der stødtes mod jorden og træstokker,
der sloges mod hinanden. Den egentlige musik holdt sig til ganske faa
toner, mellem e og g eller, paa Tahiti, mellem c og f, men omfattede
ikke blot halve, men ogsaa fjerdedels toner. Tiltrods for tonestigens
ringe omfang havde de dog et temmelig rigt udvalg af forskjellige
melodier eller motiver, der alle var meget ensformige og gjentog sig i det
uendelige.
Polynesierne staar nu, som bl. a. deres poesi beviser, ingenlunde
paa noget meget lavt kulturtrin. Og sikkerlig tør vi heller ikke kalde
deres musik »primitiv«, hvis vi dermed mener, at den skal være den
oprindelige og laveste form for menneskelig musik.
Og hvilken kolossal forskjel er der dog ikke, naar vi sammenligner
deres præstationer med vor tids store kompositioner, med Mozarts og
Bethovens symphonier eller Bachs passionsmusik. Mafi kunde næsten
fristes til slet ikke at anvende betegnelsen musik paa hine vildes
primitive tonerækker, saa umaadelig er forskjellen. Og dog maa
vor musik have udviklet sig af en saadan lavtstaaende begyndelse
— nogen anden mulighed er der ikke. Og i virkeligheden bestaar
jo begge slags musik af de samme elementer, og selv denne
lavtstaaende musik er til en vis grad udtryk for stemninger:
klagesangene, der synges til de dødes ære, klinger anderledes end krigs- eller
glædessangene. Men derfra er der rigtignok et langt skridt til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
