Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8o
kommengjøres ved stadig brug; det kan vi ikke tvile paa, naar vi
mindes, hvor fint udviklet følesansen blir hos blinde, der ved dens hjælp
søger at erstatte det manglende syn. Og hvorfor skulde ikke
menneskets musikalske sans i generationernes løb have tiltaget paa lignende
maade, naar der indenfor hver generation skede en stadig opøvning
baade til at høre og til at frembringe musik. Og det har jo virkelig;
været tilfældet overalt paa jorden, til alle tider.
Dette vilde visselig være en meget simpel forklaring, og den vilde
være anvendelig ikke alene paa dette, men ogsaa paa mange andre
omraader, dersom vi blot turde tro, at den var rigtig. Denne
forkla-ringsmaade gaar imidlertid ud fra en forudsætning, som ikke staar for
en nærmere undersøgelse; den gaar ud fra, at forandringer, som et
organ undergaar ved stadig brug i individets levetid, at de ved arv
kan overføres paa efterkommerne. Kun naar vi gaar ud fra
denne antagelse, kan vi forstaa, hvorledes vedkommende organ (i dette
tilfælde det musikalske) i generationernes løb kan udvikles paa grund
af stadig øvelse; hvis derimod den udvikling, der er naaet ved stadig
øvelse i det enkelte individs levetid, ikke overføres paa efterkommerne,
da maa jo disse begynde sin udvikling akkurat paa det samme punkt,
paa hvilket forældrene begyndte sin, da kan altsaa udviklingen aldrig
naa videre, end den naaede hos de første forfædre, og det om rækken
af generationer, der udøver kunsten, er aldrig saa lang.
Den grad til hvilken et organ eller en færdighed kan udvikles ved
øvelse er imidlertid temmelig begrænset. En athlet kan, om han øver
sig aldrig saa meget, ikke nogensinde drive det til at kunne løfte en
vægt paa hundrede eller endog blot tyve centner — tre eller fire er
det høieste, han kan drive det til. Og har han en søn, saa vil han
maatte begynde forfra igjen, dersom vor mening om arveligheden er
rigtig; fra faderen kan han i heldigste tilfælde arve de samme anlæg,
som denne havde fra fødselen af, derimod ikke den udvikling, disse
anlæg har undergaaet ved faderens opøvelse af dem. Om han øver sig
aldrig saa meget, vil altsaa heller ikke han kunne bringe det længere
end til tre eller fire centner. Den mening vinder nu mere og
mere indgang i videnskaben, at der ikke foreligger nogen beviser
for den antagelse, at erhvervede egenskaber eller færdigheder kan
nedarves. Man har troet, at saa var tilfældet, at f. eks. lemlæstelser en
og anden gang kunde nedarves; nøiagtig prøvelse af de formentlige
eksempler har dog lært, at denne antagelse neppe holder stik Og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
