Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
— hvis han er heldig — endnu gaa et skridt videre frem i den ene
eller anden retning.
Maaske er dette eksempel det, der bedst tydeliggjør, hvad jeg
her vilde vise, at nemlig udviklingen af et aandsomraade
ingenlunde behøver at hænge sammen med forøgelse af det
enkelte menneskes aandelige begavelse. Der behøves neppe mere
iagttagelsesevne for under mikroskopet at kunne følge et infusionsdyrs
udvikling, end der paa Aristoteles’ tid behøvedes for med den tids
hjælpemidler at faa rede paa blæksprutens bygning. Naar vi nu løser
vanskeligere opgaver end i begyndelsen af dette aarhundrede eller i
oldtiden, saa er grunden derfor ikke, at den menneskelige hjernes
fatteevne er tiltaget og iagttagelsesevnen skjerpet; den ligger simpelthen i,
at vore forfædre har lagt større opgaver tilrette for os og udstyret os med
bedre midler til løsningen af dem. Og forat komme tilbage til musiken,,
saa tør vi ingenlunde af dens udvikling slutte, at det musikalske anlæg
i vor tid er bleven større end det før var. Da kunde vi ligesaa gjerne,
af den omstændighed at vor tids klavervirtuoser præsterer mere end
virtuoserne i Mozarts dage, drage den slutning, at den menneskelige
haand i mellemtiden havde opnaaet en større bevægelighed.
Det sjæleinstrument ved hvis hjælp vi udtænker og opfatter musik,
har menneskene besiddet fra arilds tid, og det har neppe gjennemgaaet
nogen udvikling. I vore dage kan der imidlertid gjøres en mere
omfattende og mangesidig brug af det, fordi det allerede fra barndommen
af opøves med større opgaver for øie, og fordi det musikalske anlæg,
ligesom enhver anden evne indenfor vedkommende individs levetid,
kan udvikles ved øvelse.
Men selv om det musikalske anlæg ikke har gjennemgaaet nogen
nævneværdig udvikling i menneskehedens levetid, saa maa det dog
engang være opstaaet og spørgsmaalet blir da, fra
naturvidenskabeligt standpunkt, det, hvorledes vi skal tænke os, at selve sansen
for musik fra først af er opstaaet. Det skal vi behandle i vor
næste artikel.
Vandledning fra Schweitz til Paris.
Ingeniøren Ritter har forelagt municipalraadet i Paris en plan,
der er ligesaa dristig som den er forbausende i sine løfter, idet han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
