Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Øerne har en ganske vakker samling af fugle, ialt omtrent 40 arter,
deriblandt rødkjelke, snespurv, vibe, hejlo, maager, lunne, skarver;
i vintermaanederne er dog næsten alle fuglene borte. Der findes hverken
slanger eller firben, og dyrelivet i havet er fattigt, da sælerne gjør det
af med al fisken i nærheden af kysterne.
Den største af øerne er St. Paul, der er 21 km. lang, 10 km.
bred med et fladeindhold af 85 kv.km.; der er ujevne høider, steile bakker,
myrlændte flader, der i fjæren gaar over til sanddyner; der er mange
smaa ferskvandssøer, og øens høieste punkt er 180—190 m. o. h. Nogle
steder gaar det faste fjæld ned i havet med jevnt skraanende overflade,
og paa saadanne steder er det, at sælen fortrinsvis gaar paa land.
St. Georg er noget mindre, 16 km. lang, 7 km. bred, af 70 kv.km.’s
fladeindhold. Dens største høide er 350 m.; den falder i det hele
taget steilt af mod søen og bestaar af to høiere sletter med et
mellemliggende dalstrøg, hvor der er nogle smaa indsøer og endog en liden
bæk, den eneste paa Pribylowøerne.
Der er ingen havne paa disse øer; derfor er det baade voveligt
og vanskeligt for skibe at færdes her, især om sommeren, naar den
tætte taage skjuler dem. Landgangen er næsten bestandig vanskelig, da
søen bryder voldsomt.
Rundt omkring paa kysterne ligger der drivtømmer, afbarkede
gran- og furustammer, flyttede fra nærliggende skovklædte lande.
Paa disse øer, især paa St. Paul, finder søbjørnene bekvemme
lan-dingspladse, hvor landet hæver sig gradvis fra søen, saa at dyrene let
kan komme op. Intet andet sted, hverken paa Alaska eller paa
Aleu-terne, findes saadanne landingspladse med fast, jevnt skraanende grund;
derfor søger dyrene ind her.
Da Pribylow i juli 1786 landede paa disse øer, fandt han dem
ubeboede; men allerede aaret efter blev aleuter overført til øerne som
arbeidere ved søbjørnefangsten. I 1799 kom Alaska — og
Pribylowøerne med — i hænderne paa et russisk-amerikansk kompani, hvis
arbeidere i begyndelsen levede i skidne, halvt underjordiske hytter, som
var baade mørke og fugtige; til brændsel brugtes drivved, som blev
tørket, kløvet i smaa stykker og lagt i spæk, før den brændtes; hvis
drivveden slog «feil, krøb folkene ind under skindfelden og levede eller
døde, som det kunde falde sig, i de kolde hytter.
Efterat øerne blev overdraget de forenede stater og i 1870 udleiede
til Alaskakompaniet, har situationen forandret sig meget til det bedre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
