Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
melig medtaget ud, opflænget, fuld af saar og blødende, ofte kun med
et øie. Under kampen benytter de tænderne som vaaben, og de skarpe
hjørnetænder kan efterlade temmelig stygge saar. Under kampen
udstøder de hæse brøl og skarpe, pibende lyd, mens deres fede
legemer svulmer af anstrengelse og raseri; deres øine skyder lyn, haar
flyver om i luften, og blodet flyder i strømme. Disse kampe paa
søbjørneværet er maaske noget af det eiendommeligste, et menneske
kan være vidne til. Seierherren indtager pladsen og begynder at vifte
sig med baglemmerne, som om den vilde kjøle sit blod efter den hede
kamp og den febrilske ophidselse; naar den er kommen nogenlunde
til ro, lader den høre en eiendommelig klukkende lyd, som udtrykker
tilfredshed og foragt, mens den altid holder øie med, om der skulde
nærme sig en anden misundelig, som vil have pladsen; undertiden falder
den i søvn, en søvn saa fast, at man, om man gaar stille, kan komme
den saa nær, at man kan rykke den i skjægget; naar dyret vækkes paa
denne maade, springer det pludseligt op, begynder at hoste og spytte
og ser høist besynderlig ud; derfor er det en yndlingsfornøielse for
folkene paa sæløerne at overraske dyrene paa denne maade; men man
maa ikke glemme, at søbjørnen har skarpe tænder.
Søbjørnen har som andre pattedyr to slags haar: korte, krusede
dækhaar og bløde, elastiske uldhaar; det er disse sidste, som gjør
pelsen saa værdifuld; naar hannen om vaaren gaar paa land og er bleven
tør, er farven mørkebrun; paa skuldrene er de graa eller brunrøde
og paa undersiden temmelig lyse, men aldrig ganske hvide. Huden
omkring munden og paa svømmefødderne har en mørk blaasort farve,
som hos de ældre individer antager et rødligt skjær. Ørene paa en
voksen han har en længde af 3—4 cm., det ydre øre er sammenrullet
som et kræmmerhus, der kan udvides og trækkes sammen.
Søbjørnen frembringer forskjellige slags lyd; naar to kjæmpende
hanner mødes, aabner de munden, viser sine skinnende hvide tænder
og støder med voldsomhed luften ud af lungerne, saa at de frembringer
en lyd, som ligner lokomotivets stønnen, naar det begynder at trække ;
undertiden benytter hannen sig af en hæs, tør eller en lav gurglende
brummen. Hunnen har kun en lyd, et langt, hult raab, der lyder som
»bla—a«, der meget ligner en gammel saus brægen; det har hændt, at
sauer har ladet sig lokke ind mellem søbjørneflokke af denne hunnens lyd.
Den larm, som tusener eller titusener af søbjørne frembringer,
naar hannerne brøler, og hunnerne bræger, er det umuligt at beskrive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
