Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
paa land ledsages altid af nervøse muskeltrækninger, smaa bevægelser
af lemmerne, skjælvende, urolige rullinger af legemet; det ser ud, som
om dyret skulde have mareridt eller plages at urolige drømme;
aande-drættet er kort og hurtigt og næsten lydløst; de snorker aldrig.
Mens de ligger paa land, faar hannerne kun lidet søvn. Elliott
saa aldrig, at en han sov uden afbrydelse længere end fem minutter;
i det hele taget hviler dyrene ikke meget paa land; larmen fra sælværet
er ligesaa sterk om natten som om dagen ; de slaaes og brøler ligesaa
meget ved midnat som om dagen.
Som før sagt føder hunnen sin ene unge kort efter, at den er gaaet
paa land; tvillinger er yderst sjeldne. Straks efter fødselen giver ungen
sig til at skrige med en svag, rusten brægende lyd; den ser sig om med
et forstyrret blik i de vidt aabne øine, indtil moderen vender sig mod
den og lader den patte; hunnen har fire smaa dievorter, der næsten
ganske er skjulte i pelsen; de sidder paa bugen mellem for- og
baglemmerne; melken er meget fed. Ungerne er saa graadige at de
sommetider næsten kvæles og de tager ofte saa meget melk til sig, at de
maa kaste den op igjen; de synes ikke at patte mer end en gang hver
anden eller tredie dag.
Ved fødselen er ungens haar af en kulsort farve med en liden hvid
flek paa hver side, lige bag forlemmerne; den er 30—35 cm. lang og
veier fra 1.5 til 2 kg. Den ligegyldighed, hvormed ungerne behandles
af mødrene, er meget paafaldende; man ser aldrig en sælmoder
kjærtegne sin unge, og man kan endog dræbe ungen for moderens øine,
uden at den bryder sig det mindste om det.
Saasnart hunnen har født sin unge, foregaar parringen; og fra den
tid gaar hunnen ofte i vandet for at søge føde og bade sig; men den
vender ofte tilbage til det sted, hvor den har efterladt ungen, som den
kalder paa med en brægende lyd, ligesom en sau kalder paa sit lam;
om der er ti tusen unger omkring den, som bræger, paa en gang,
kjender dog moderen straks sin egen unge.
I løbet af august maaned forandres sælværets udseende meget; de
gamle hanner, som nu er svage og magre, drager bort og kommer
ikke op igjen før næste aar; kun en og anden enkelt kan blive
liggende igjen en stund udover høsten; de har da faaet.en ny pels af
rigt, mørkebrunt haar.
Hunnerne og ungerne forblir derimod paa været sammen med
de unge, 3—5 aar gamle hanner; hunnen gaar ofte i vandet, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
