- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
207

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

207

km. i timen, og der behøves ikke mer end 3—4 mand for at holde en
drift paa 3—4,000 dyr sammen. Driften faar ofte lov til at stanse,
saa at dyrene kan faa afkjøle sig; det skader nemlig pelsen, at de
blir for varme. Søbjørnene har ikke svedkjertler i huden; de af kjøler
sig paa samme maade som hunden, og hvis dyrets blod bliver altfor
ophedet, falder haarene af, bare man rører ved dem; naar de blir
varme, holder driverne sig derfor lidt tilbage og dyrene stanser sin marsch;
men saasnart de er afkjølede og aandedrættet er bleven roligt, gaar
driverne frem igjen, og dyrene begynder igjen sin klodsede, slingrende
gang; dyrene gjør ikke den mindste modstand, de lader sig drive som
faar; et og andet gammelt dyr, som er kommet med, blir snart træt
og sakker af; driverne lader saadanne skjøtte sig selv, og de vender
tilbage til havet; deres pels er nemlig af liden eller ingen værdi, fordi
uldhaarene er kortere og grovere end hos de yngre; pelsen er vakrest
i dyrets 3dje eller 4de aar.

Naar dyrene drives frem, bevæger de sig med krampeagtige
rykninger og stanser hvert femte minut, for at trække pusten; alligevel
blir mange af de svageste dyr saa udmattede, at de ikke orker at
følge med; et saadant’faar straks klubben i hovedet, og man flaar det
paa stedet. Hvis veien er lang, og den kan være 10—12 km. paa
enkelte steder, pleier 3—4 % af dyrene at give sig over; men de
allerfleste dyr drives frem til slagtestederne, tæt ved eller i byen. Naar
man har faaet dem ind, gjætes de til de er udhvilte og afkjølede.

Folkene er klædte i sin almindelige arbeidsdragt, tykke flonelsskj
orter, sterke seildugsbukser og store støvler; hvis det regner, har de sin

regnkappe af søbjørnens indvolde paa sig; hver af dem er væbnet med
«

en stor klubbe af ek eller valnødtræ, desuden med et par store knive
og en brynesten. Folkene staar under opsigt af en formand, som de
selv har valgt; paa et tegn af formanden begynder arbeidet med, at
folkene træder ind i driften og jager 100 —150 dyr ud ad gangen; en
saadan mindre afdeling kaldes en »pod«; den omringes og drives
sammen i en klump; formanden overser dyrene, meddeler sine folk, at
et dyr er for lidet, et andet for ungt, et tredje for gammelt, — og saa
falder de tunge klubber paa dyrenes hjerneskaller, og i mindre tid end
det tager at fortælle det, ligger hvert eneste dyr i svime, ubevægeligt;
de dyr, som spares, kjæmper sig frem over sine faldne kammerater og
søger derpaa tilbage til vandet.

Folkene kaster nu klubberne, tager dyrene i baglemmerne og træk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free