Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 37
rende fænomen i de nordlige have kun giver et svagt begreb om, særlig
i mørke nætter, naar himmelen er dækket af mørke skyer.
En anden slags havlysning, som man særlig har anledning til at
iagttage ved eller i nærheden af kysterne, mens den første slags ogsaa
optræder i aabent hav, bestaar i, at selve vandet synes at være
forvandlet til en jevnt lysende masse. Det er en nødvendig betingelse for,
at dette fænomen skal komme istand, at søen ikke er ganske rolig; der
synes da at være udbredt en mat, hvidagtig glans over den, og hver
bølge, som nærmer sig stranden, bærer en kam af blaaligt lys, der
tiltager i styrke, naar den brydes mod klipperne mod stranden. Og naar
bølgen skyller opover sanden, saa synes den forvandlet til glødende,
smeltet metal, dækket af hvide eller grønagtige funker. Kaster vi en
sten i vandet, saa ligner det opsprøitede vand den funkeregn, som
fremkommer, naar man hamrer hvidglødende jern; dypper vi en stav i
vandet, saa synes den forvandlet til sølv; en vaad haand blir selvlysende
eller synes oversaaet med diamanter. Gaar vi bortover den vaade sand,
som bølgerne slaar ind over, saa er fodsporene lysende, og tanglopperne,
som flygter foran os, ligner smaa raketter paa grund af den straaleglans,
vandet meddeler dem. Bølgerne for stævnen af en dampbaad, som seiler
langs stranden, lyser, som om de var opfyldte af fosfor, og kjølvandet
ligner en straalende komethale.
Havlysningen kan selvfølgelig kun foraarsages af dyr, som holder
til i eller nær ved havets overflade, og disse skal vi gjøre til gjenstand
for en nærmere betragtning. Imidlertid har man ogsaa i dybere vand
truffet talrige lignende væsener, endog i de dybeste afgrunde, hvor
naturforskerens skrabe har naaet hen.
Lysdyrene i havoverfladen hører til de allerforskjelligste afdelinger
af dyreriget. Foruden de lysende infusionsdyr (noctiluca), meduser og
ildpølser, som vi her skal behandle, kjender man lysende dyr hørende
til radiolarierne, til ormene, til krebsene, vingesneglene, kjølsneglene,
blæksprutterne og fiskene. Og sikkert nok er der ogsaa talrige
ung-domsstadier af disse dyr, som bidrager til havlysets prægtige glans.
Noctiluca (»lysblære«) hører til infusionsdyrenes gruppe; hvert dyr er
en liden, rundagtig blære, l/b — i mm. i gjennemsnit og af særdeles enkel
bygning. Paa dyrets bugside er mundaabningen anbragt, en langstrakt
spalte, der ligger i bunden af en grund indsænkning. Lige foran
mundaabningen sidder et lidet fimrehaar og lidt længere fremme en større,
bevægelig føletraad. Blærens indre er fyldt af en klar vædske, i hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
