- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
239

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

239

stammer fra talrige lysende punkter, som maaske falder sammen med
de omtalte gulagtige korn. Lyskraften hos det enkelte dyr er ikke
stor, først ved ansamling af store mængder fremkommer der tydelige
lysvirkninger. »Lysblærerne« frembringer det jævne havlys, vi ovenfor
forsøgte at beskrive, idet øiet, paa grund af de enkelte dyrs lidenhed
og paa grund af, at talrige dyr er hobede sammen i et tæt lag, ikke
formaar at følge lysets kortvarige opblussen hos det enkelte individ.
Og muligens er der ogsaa adskillige dyr i et saadant lag, som, paa
grund af uafbrudt pirring ved bølgernes bevægelse, udsender et konstant,,
hvidt lys. Det er derfor let forklarligt, at man søgte aarsagen til havets
lysen i ganske andre ting end dyr, dengang man endnu ikke kjendte
disse smaavæsener og deres merkelige egenskaber. En anden
dyregruppe, der i sine lysvirkninger staar meget nær ved noctiluca, er

»kransdyrene«, arterne af slegten ceratium. Deres egentlige krop er
0.05 mm. stor og er forsynet med tre hornlignende forlængelser (se
figuren). Forekommer disse dyr i store mængder, saa frembringer de
havlys af samme beskaffenhed som for noctiluca beskrevet, saaledes
som f. eks. Ehrenberg iagttog i bugten ved Neapel.

Mikroskopisk smaa lysdyr i lighed med noctiluca og ceratium er
det, som i mange tilfælde bevirker det lys, som større dyr og planter
udsender, idetsamme de tages op af søen, idet lysdyrene hefter sig fast
i ujevnheder i deres overflade. Disse samme dyr er det ogsaa, som
frembringer den lysning, der udstraaler fra delfiner og fiske, naar de
springer ud af vandet.

Anderledes er det derimod med visse gopler (»manæter«), krebsdyr
og andre lignende sødyr, der er meget større end noctiluca og ceratium,
og hos hvilke det i regelen kun er bestemte steder af kroppen, fra
hvilke lyset udstraaler. Derfor kan man se de enkelte lyspunkter hvert
for sig og iagttage, hvorledes lyset blusser op og atter slukkes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free