Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
gang efter den anden, for saa at forsvinde ganske, indtil en kortere
eller længere hvileperiode atter har frembragt det nødvendige materiale
til underhold af forbrændingsprocessen; pirringen bevirker kun den
bevægelse, som er nødvendig forat forbrændingen skal komme igang. Og
efter disse forsøg blir det ogsaa forstaaeligt, hvorledes visse fiske kan
lyse ikke alene paa overfladen, men i hele sin tykkelse, og det ganske
kort tid efterat de er trukne op af vandet: fedtet undergaar en
langsom forbrænding. Hvis man antager, at hos lysdyrene de nødvendige
stoffer til underhold af lyset befinder sig paa steder, hvor ogsaa de
ydre betingelser for forbrændingsprocessen er tilstede, saa er dermed
fænomenet forklaret i overensstemmelse med Radziszewski’s theori.
Imidlertid har Dubois fremsat en ny forklaring af de dyriske
lysfænomener, særlig efter undersøgelser han har anstillet med en
amerikansk lysbille, men som han senere har udvidet til at omfatte ogsaa
de lysende sødyr, bl. a. boremuslingen pholas dactylus. At dette dyr,
som forekommer i bløde bergarter langs kysterne af middelhavet og
det atlantiske ocean, var i besiddelse af lysevne, havde man vidst i lang
tid, og man havde i almindelighed antaget, at hele dyret var lysende.
Nærmere undersøgelse viste nu, at lyset kun stammede fra to trekantede
steder lige foran aabningen af aanderøret og fra to paralelle striber i
selve dette rør, og at de celler, som indeholder lysstoffet, er yderst
tyndvæggede og let falder af og udtømmer sit indhold. Dette blander sig da
med den slim, dyret afsondrer, og saaledes opstaar der en slimlignende
vædske, som omgiver hele dyret og udbreder sig til det omgivende
vand og, naar man rører ved det, til hænderne. Skjærer man de
lysende steder ud og tørrer dem, saa kan man efter flere ugers forløb faa
dem til at lyse ved at dyppe dem i destilleret vand. Koger man dem
imidlertid først, saa har de ganske tabt sin evne til at lyse. Dubois
filtrerede ogsaa den lysende vædske, som dyret afgiver i saa store mængder,
naar det pirres, og undersøgte, hvorledes den klare vædske forholdt sig.
Det viste sig, at lyset lidt efter lidt aftog og tilslut ganske forsvandt,
men hældte han saa vædsken over en kogt musling, som under
almindelige omstændigheder slet ikke lyser, saa begyndte straks de steder
at lyse, der ovenfor blev betegnede som sædet for lysudviklingen.
Og tager man to glasrør fyldte med den lysende vædske og
opheder det ene, saa lysudviklingen straks forsvinder, mens man lader
vædsken i det andet rør slukne af sig selv, og blander man saa det
mørke indhold i disse rør sammen, saa opstaar der atter lys. Hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
