- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
248

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248

Eiendomsbegrebet hos myrerne.

Prof. Ch. Letourneau ved det anthropologiske institut i Paris
har indladt sig paa en meget vanskelig opgave, idet han i sit ifjor
udkomne skrift, »L’évolution de la propriété«, har foretaget en undersøgelse
af de forskjellige maader, hvorpaa eiendomsbegrebet har udviklet sig.
Og det maa siges, at han med stort held har skilt sig ved opgaven.
Idet han gaar ud fra de nuværende lavere mennesketyper og betragter
dem som levende repræsentanter for vore første stamfædre, lader han
os gjenopleve det forbigangne og overse de paa hinanden følgende
udviklingsstadier, som de mest civiliserede folkeslag har maattet
gjennem-gaa i aarhundredernes løb. De talrige beviser, som han har samlet og
ordnet, er ligesaa mange forhistoriske og historiske trin, ad hvilke
eiendomsretten i sine mange omskiftelser og under sin afgjørende indflydelse
paa civilisationens udvikling har vandret og er af ham fremstillede paa
en let overskuelig maade.

Efter hans mening er higen efter erhverv og besiddelse kun en
nødtvungen følge af instinktet for selvopholdelse.

Førend forfatteren giver sig i færd med sin undersøgelse over
udviklingen af eiendomsbegrebet hos de lavere menneskeracer, giver han
en oversigt over det tilsvarende instinkt hos dyrene.

»Dyr med begrænsede evner, der ei forstaar at være forsynlige, eller
som stoler paa sine legemskræfter, kjender ei anden besiddelse, end
den, de bemægtiger sig for øieblikkets behov og fortærer paa stedet.
Der gives imidlertid et stort antal dyr, som har begreb om, higer efter,
og forsvarer den territoriale besiddelse.

Løven lever saaledes ene, eller i det høieste i midlertidigt
familieforhold, men han trænger til et udstrakt jagtdistrikt og vælger helst et,
der er rigt paa bytte; og indenfor sine enemerker taaler han intet
indbrud af andre, intet vildttyveri. I fald et andet dyr af samme art
skulde tillade sig at gjøre overgreb paa de enemerker, han selv har
tillagt sig, vil han gjøre indsigelse paa sin maade, og overhøres denne,
tyer han til kongers og løvers sidste tilflugt, krigen, hvis udfald da
af-gjør retsspørgsmaalet. Denne higen efter at besidde et vist begrænset
territorium, den første kilde til al grundbesiddelse i de menneskelige
samfund, er meget almindelig blandt pattedyr og fugle, hvorpaa der med
lethed vilde kunne anføres mange eksempler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free