Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
fældet i Bergen, at gaa over til repræsentantskabet, af hvilket han
fremdeles er medlem, og hvor han fremdeles deltager med iver og kamplyst
i behandlingen af alle vigtigere sager.
I 1859—60 mødte D. for første gang paa stortinget (som suppleant),
og senere var han repræsentant for Bergen fra 1862—64 og 1871—76.
Han gik her nærmest sammen med det lille parti, som dannedes af
Sverdrup, Daae, Sørensen, Steen, Richter, Essendrop og Krognæs, og
som stod temmelig uafhængigt baade af bondepartiet og af det
konservative parti, indtil Sverdrup i 1870—71 dannede sin liberale
oppositions-majoritet, hvortil det for en væsentlig del sluttede sig. Selv dette
lille parti var imidlertid ikke fast sammenføiet. I bevilgningssager gik
det meget ofte med paa bøndernes sparepolitik, og i den henseende skilte
D. sig altid ud fra sine partifæller for at gaa sammen med det
Sc.hwei-gaardske parti. Enhver bevilgning til fremme af oplysning og videnskab
kunde være sikker paa i ham at finde en varm og veltalende forsvarer
med fuld forstaaelse af, at fremskridt ligesaa meget bestaar i forøgelse
af nationens aandelige eiendom som i forandring af politiske former eller
forøgelse af det materielle velvære. Blandt de større videnskabelige
formaal, til hvilke bevilgning blev drevet igjennem i D.s stortingstid,
fortjener fornemmelig bevilgning til ny bygning for Bergens museum og til
nordhavsekspeditionen at nævnes. Det havde ikke været muligt at faa
komiteindstilling for bevilgning til nordhavsekspeditionen, skjønt D.,
som medlem af næringskomiteen no. 1, havde arbeidet sterkt nok for
den. Først efter en to dages debat i tinget, hvor D. var en af
hovedtalerne, gik sagen igjennem, og det blev muligt for norske
videnskabsmænd at faa udført en grundig undersøgelse af Nordhavets naturforhold
og dyreliv.
Og saa Bergens museum — ja den anstalts historie i de sidste
38 aar er saa nøie knyttet til overlæge Danielssens navn, og hans
virken for den har en saa stor betydning for det videnskabelige liv her
i landet, at behandlingen af dette punkt af hans virksomhed næsten blir
den væsentligste del af min artikel. Derfor skal vi ogsaa tage det tilslut
og først se paa hans videnskabelige forfattervirksomhed.
Danielssens medicinske forfattervirksomhed begyndte med en liden
afhandling i 1840; hans første større verk var imidlertid det
arbeide, han udgav sammen med Boeck, »Om spedalskhed«, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
